302 / 433
2 9 4
K l e o p a t r a .
Ada vi havde lært vores Abc
Og fik om Historien lidt Idee,
He gode, gamle Ægyptere
Vi lige paa Timen fik at see,
Hvordan at de leved
’
og lavede,
Og hvordan de ei blev begravede;
Saasnart at de vel var creperede,
Saa blev de jo balsamerede.
Og der i Ægypten i A frika
Her levede Dronning Kleopatra.
Hun var som den deiligste Ædelsteen,
Men var nok forresten en gruelig En.
1 Hjertet hun saared’ og daared’ Enhver,
Som kom denne deilige Slange for nær.
Alligevel gik det kun til en Tid,
Saa døde hun selv a f et Slangebid.
Naa, De har da vel været med til Tivolijubilæet,
lille Fru Schrøder, det har vi naturligvis ogsaa flere
Gange, for man hører da med til »tut Koppenhagen«
og der er jo ogsaa deiligt derinde ved saadanne
Ledigheder, fraregnet Trængslen og den megen Trykken,
som De, Fru Schrøder, med Deres ringe Førlighed
ikke er meget udsat for, men je g har jo en
temmelig udviklet Figur, og jeg har sandelig flere
F ra da og saa til den Ha’ idal
Her leved’ saa mangen Kleopatra,
Som drev sit syndige Liv og Erhverv
Til de stakkels Mandfolks K iv og Tordærv.
I Circus var der fornylig En
Med pæne Arme og kjønne JBeen;
Men dem, — hvad vi kan være glade ved,
—
Hun gjorde ei videre Skade med.
Nei, saa er der E n n a s
»
Kleopatra
« —
Het er nu forresten en Opera
—
Hun har allerede for længere Tid
Blandt gamle Venner sat Splid og Strid.
Hr. Directeur H en n in g s med syndig Lyst
Har trykket hende
—
om ei til sit B ryst
—
Han trykked
’
dog hende,
—
han var saa fri,
—
Og det kan Hr. Enna nu slet ikke li’e.
He gode, gamle Ægyptere,
He bleve ikke begravede,
Men naar de vare creperede,
Saa blev de pænt balsamerede.
Thi er ei- Kleopatra rigtig død,
Hun færdes stadigt saa lumsk og sød;
Og Enna ved hende med Smil paa K ind
Vil vist balsamere Sir Hennings ind.
Gange været ved at finde det for galt, men Fr i t z
Gr ønbæk har faaet mig i Humør igjen ved at erindre
mig om, at Tivolijubilæet var en verdenshistorisk Be
givenhed, og derfor maatte man døie lidt, naar man
vilde være med, — naa, det kan der jo maaskee være
Noget i, og dog maa jeg sige, at jeg har havt langt
større Glæde af Missionsmødet i Bethesda, som jeg
var med til den første Dag, fordi der blev talt saa
varmt til det menneskelige Hjerte, der især banker i
Qvindernes Bryster, og navnlig kunde jeg sjutere
Vilhelm BeckiAlt, hvad hari sagde angaaendeBørnene
derovre i Asien og China, for naar de kan kjøbes i
Indien for Noget som en gammel Rigsort og faaes
ganske gratis i China, saa synes jeg, at alle vi, der
har Tanke for den Sag, maa see at faae saa mange
Børn som muligt — af dem derovre — saa de kan
blive til ordentlige Mennesker og holde op med at
spise hverandre og Fleerkoneri, men i og for sig selv
er det nogle sørgelige Tanker at dvæle ved, og man
kunde gjerne kalde hele Jorden for en Jammerdal,