303 / 433
2 9 5
naar man betænker, hvor galt det staaer til med baade
den laveste og høieste Oplysning, som nu, naar en
Mand skal efterlyse sin Kone efter en Plakat af
1 81 2,
for om ogsaa vedkommende Dame i mange Aar ikke
har været saa ganske ung, saa kan hun da ikke have
staaet paa Plakaten allerede i
1 8 1 2 ,
da Christian d.
4de eller Frederik d. 5te regjerede, men siden jeg
taler om de Kongelige, saa vil jeg da fortælle Dem,
at jeg har leiet Værelse til mig og Pigebørnene i
Fredensborg Store
Kro,for naar allede Keiserlige
og Kongelige er der med deres Familie, saa føler man
sig saa rart hjemme derude paa Fredensborg, og jeg
troer virkelig, at Keiseren snart kan kjende mig, saa-
vidt jeg kan see det paa hans Øine . . . . var det 5,
den slog, lille Fru Schrøder? . . . . ja, saa maa jeg
nok skynde mig hjem, for min Mand holder saa be
stemt paa, at Middagen skal være klar Klokken halvfem,
saa siger jeg Tak for Kaffe og Kager, og se ud til
os en Dag, naar vi har faaet Huset i Orden . . . .
der er Sporvognen . . . Adjøs!
Æh&fo
D e forenede Cokesknuseres og Kulharperes
faglige Sangforening »Harpen«
afholdt igaar Ge
neralforsamling deels i Anledning af »Social-Demokra-
tens« Bebudelse om Sammenhold mellem alle Landes
Proletarer og deels i Anledning af de franske Valg.
Forknuser Hansen valgtes til Dirigent og gav
Ordet til
Underknuser Jokumsen, der skulde fatte sig i
Korthed. Han vilde sige, at han nok kunde forstaae,
at vi skulde snakke om Sammenhold mellem alle Ver
dens Proletarer, men hvad Fa’en kom egentlig de franske
Valg os ved? Dernæst vilde han bemærke, at han havde
vaaren Soldat og lagt under General Anker, og General
Anker havde en Dag nægtet hele Compagniet Nattegn,
og Militærgalskabens Hyæne galer allerede i de høiere
Samfundssnirkler; det var derfor ikke proletarisk at
kalde en saadan Forsamling som dennehersens for en
Generalforsamling, for vi er kuns simple Arbeidere, men
Fredstanken vaagnede os Allesammen. Han vilde fore-
slaae at kalde den en Hovedknuserforsamling.
Smuldharper Ol esen syntes, detvarsmaaligtatgjøré
, saa meget Vrøvl, men det lignede Knuserne. Forøvrigt
var Harperne ligesaa gode, ja tilhørte endogsaa et
høiere Samfundslag, idet den norske Digter Bjørn-
s t j er neson havde skrevet enSang, der hed: »Harperne
i Luften«. Og vi behøvede ikke at gaae længere tilbage
1 end til Kong Saul for at see, at vi var et ældgammelt
Laug, for der stod selv skrevet, at hvergang Saul var
smaakulret, blev han harpet. Saa Knuserne behøvede
ikke at være saa store paa det. Han vilde derfor fore-
slaae, at man kaldte Forsamlingen for en Hovedharper-
forsamling. Og han var forresten af den Mening, at
de franske Valg vedkom os temmelig meget endogsaa,
for vi var jo Allesammen Sjoselister, og det var altsaa
begriveligvis af Interesse for os, at de franske Valg
ogsaa blev sjoselistiske.
Jokumsen meente, at Olesen godt kunde faae et
Par paa Snuden, hvis han vilde gaae med udenfor.
Di r i gent en mindede om, at de franske Valg stod
paa Dagsordenen, og anmodede de Tilstedeværende om
at opsætte deres personlige Mellemværende til efter
Mødets Slutning.
Jokumsen var ligeglad, for Olesen havde længe
trængt til en Omgang. Forresten var dissehersens
Valg ham saa cokesknusende ligegyldige, men han
skulde nok faae fat i Olesen siden.
Ol esen var ikke bange, han havde længe ventet
paa at tage Livtag med Jokumsen, og han kunde godt
gaae udenfor med det Samme.
Underknuser Seve r i ns en henstillede til Forsam
lingen det knusende Beklagelige i, at to saa agtede og
skattede Medborgere kom i Haarene paa hinanden.
Han vilde imidlertid bede de to Kæmper om ikke at
sætte deres Lys under en Kulskjæppe, men tage fat
igjen og lade os faae lidt meer -af .samme Tønde, men
godt Maal. Det var dog alletider morsommere at see
to gode Vennerslaaes, end læse om, atFranskmændene
sloges. Efterat flere Talere havde havt Ordet for og
imod Severinsens Forslag, deelte Forsamlingen sig i to
Partier, Knusere og Harpere, og etablerede et livligt
Slagsmaal efter alle Kunstens Regler, hvorefter Politiet
ryddede Bulen.
Den i »Social-Demokraten« bebudede Resolution
om Sammenhold mellem . alle Landes Proletarer
blev
saaledes ikke vedtaget.
Brevkasse.
Coureer.
De løber for stærkt; vi kunne ikke følge
Dem.
Helle dusse dasse.
Deres Forslag skal blive taget
under Overveielse.
Bidrag, der benyttes, betales med klækkeligt
Honorar.
s a r Red. kan ikke paatage sig at opbevare Bi
drag, der ikke benyttes, eller at svare enhver Ind
sender.
Med dette Nummer følger et illu stre re t Annonce-Tillæg. "WB