339 / 433
331
Christensen.
Det festlige Arrangement fore-
staaes af Skræddermester Nielsen,
der er et sandt Pressejern til at faae
Alt i de rette Folder.
Udstillingens geniale Bygmester
er Tømmer-Mestersvend Peter Han
sen, der har gjort sig bekjendt ved
Opførelsen af Postmesterens Hønsehus.
Udstillingsbygningen er hans Stolthed,
og det med Rette.
Samarbeidet mellem Land og By
giver sig Udslag i Landbrugernes
Deeltagelse, og blandt de vigtigste
Udstillere skal vi nævne Indsidder L.
Mortensen, der staaer for Hønse
riet, og
Jordemodermand og Husforpagter
Søren Chris ten sen, der, saavidthans
Kones Tid har tilladt det, har ledet
Ordningen af Kartoifel- og Gulerod-
Udstillingen.
Selvfølgeligt agte vi efterhaanden, i Forbindelse
med Omtalen af denne Udstilling, at bringe Portrætter
af alle vore Vælgere i Qværkebykredsen.
Billeder i frankeret Convolut modtages gjerne efter
den bekjendte Adresse.
Her gives endnu et Billede af den smukke Op
stilling i Udstillingsbygningens Baggrund:
L ed ig Tjeneste. Da jeg foreløbigt er bunden til
mit Hjem dagligt 1—3 Efterm. formedelst Sangunder
visning, søges en Mand, der kan være min Stedfor
træder som Omkredser af det kgl. Theater i Middags
timerne, idet jeg ikke ønsker, at mine Byesbørn skulle
savne denne dannende og forædlende Hovedstadsfor
lystelse. Høi Væxt og nobel Holdning ere ufravigelige
Betingelser. Honorar efter Overenskomst. Ansøgninger,
bilagte med fornødne Attester for Salonfåliigkeit, ind
leveres til Parquettet omkring Hesten paa Kongens
Nytorv eller hos d’Hrr. RestaurateurerBrønnum, H an
sen , Pugm ann og å P o rta inden Aften.
F . B.
kgl. Operasanger.
Livsglad bevæget Hilsen
til
Fru Giers.
Nu vil paa Ryggen jeg mig slænge
A f min bevingede Pegas,
Og, mensjeg sla'r paa Lyrens Strenge,
Trave til Toppen af Parnas.
Oppe fra Høiden vil jeg skue
Ned over Kongens Køvenhavn
Og hylde i Sang den kjære Frue,
Der kalder sig Gier s til Efternavn.
Først i Casino jeg bedaaret
Blev af den megen Øienslyst,
Siden har jeg Begeistring baaret
For hende bag mit Kravebryst.
Og i mit Indre si’er en Stemme:
„Søren, om Du bli’er niogfirs,
Kan Du dog aldrig, aldrig glemme
Din Fæb' l lesj ære for Fru Giers!“
Hendes Smaafødder de er værdig
’
Til et Par Primadonnasko,
Og det stod netop fix og færdig
Ude hos Schmidt paa Nørrebro.
Derfor hun fra Amaliegade
Til Nørrebro lod Kursen staae
For at vinde de Laurbærblade,
Hun holder af at hvile paa.
Det maa jeg sige, i den „glade
Ungdom“ er hun nu allerbedst;
Jeg gik igaar fra Ravnsborggade
Munter, som kom jeg fra en Fest.
Det var, som havde jeg seet Blinkfra
Min glade Ungdom
—
(den var siem
ry
—
Og Fruen hun gi’er nu en Cathinka
Der kalder glade Minder frem.
S ip p t t u p .
Paa Caféen.
Damen: Hvad mon de
Herrer dog leer saadan ad
i Et væk?
H erren : Aa, det er ikke
.Andet end Elauser! Det er
Skuespillere, der giver den
Forestilling for ae øvrige
Gjæster, at de er umaadelig
aandrige.