342 / 433
3 3 4
, . . . Nei, det siger jeg, Fru Schrøder, vær De
glad ved at De har siddet Enke næsten lige siden
Crone gik af, for De kan troe, en gift Kone gaaer i
iriegen Angst og Bæven, naar hendes Mand er ude
efter Klokken ni om Aftenen, som Petersen er engang
imellem, og maaskee kommer til at bruljere med Be
tjentene, der gjør saa meget Spektakel for at holde
Orden i Gaderne, og kan blive slæbt paa Stationen, mindre
levende end halvt slaaet ihjel, det bringer mig til at
tænke paa Henriques . . . ikke'Finis Henriques! . . .
men Robert, der fik Stokkeprygl af ham Lieutenanten
i Garden, som jeg ikke kan fortænke ham i, nemlig Lieute
nanten, for selv om enBladskriver haren udprægetNæse af
de noksom bekjendte, behøver han ikke at stikke den
ind allevegne, og hvorfor skal der være frit Slag for
enhver Sjamæng, naar Talen er om Frøken Dons, vel?
ikke sandt?.. nei, jeg troer nu rigtignok, at baade Holberg
oppe ved, det Kongelige og Tordenskjold nede ved
Holmens har smilet meget bifaldende, dengang de saae
Slaget paa Hjørnet af Holbergs- og Tordenskjoldsgade,
og Do ns har nu vundet de Laurbærblade, som Garden
nok kan trænge til, og mit Moderhjerte sympathiserer
da ogsaa med hans Optræden som en Kunstnerindes
Beskytter, for, seer De, min lille Julie har bestemt sig for
Theaterveien og har faaet Plads i Riis-Knudsens
•Elevskole, saa hun nok med det Første kommer ind
i det store Repertoire, for alle Riis-Knudsens Damer
er jo endnu Elever, undtagen Frøken Lerch e, men
hun kan da min Sandten ikke , spille Ingsjeny, og
Fru G jørling sluttede jo af med den »arrige Qvinde«
i forrige Sæson, saa den bedste Kraft paa Spinde
siden velsagtens skulde være Professorinden, men
hun har jo ikke alene Skinnet men ogsaa Behrens i
Adresseavisen imod sig, det viser da, at Miskjendelse
er der nok af i denne Verden, som Doctor Øs trup fik
at føle, da han kom ridende hjem fra Jerusalem til
Sessionen og blev taget til Infanterist, fordi han vel
sagtens ikke har været hjulbenet nok til at blive Husar,
siger Fritz Grønbæk, og Fritz er forresten selv meget
ulykkelig i denne Tid, da han skal møde til Mønstring, men
ikke har det svageste Blink af Idee om hvad Regiment han
hører til, eftersom han ikke mindes Andet fra hans
Militærtjeneste, end at Obersten var en gammel graa-
haaret Herre, der mindede saa meget om en Hval
ros . . . . er det ikke Hvalros, det hedder? . . . .
men Du Godeste’! . . . her sidder jeg og snakker
og glemmer ganske, at jeg skal hjem og gjemme
det Nummer af »Politiken« for min Mand, hvori Peter
Na nsen omtaler Hans Jæ g e rs Syke Kærlihet, som
Petrine har laant mig og- som Petersen ikke paa nogen
mulig Maade maa see, fordi det er saa umoralsk og
det taaler en Mand ikke at indvies i, men naar jeg
kommer næste Gang skal jeg tage Bladet med til
Dem, lille Fru Schrøder . . . Farvel, Farvel! . . . De
skulde kjøbe Wienerbrød hos en anden Bager, der
ikke flotter sig saa meget med Margarine af
Nummer 4 med lidt Bedærvelse i . . . Farvel! —
Læsere, at der forestaaer en meget betydelig Revision
af Helligdagsloven, som i sin Tid blev lavet af Hensyn
til de alderstegne
Fastores emeriti
paa Frederiksberg,
paa det at de kunde drikke deres Søndagsrødvin i
fuldkommen Fred.
Nu er Justitsministeren kommen paa den Tanke,
at Loven muligt kan være til Gene for alle de Mennesker,
der ikke bar været Præster i 75 Aar, og ban foreslaaer
derfor bl. A. følgende Forandringer:
Den første Søndag i Fasten maa Boutikeme boldes
aabne til et balvt Minut over 9, for saa vidt Dagen ikke
falder paa en Mandag.
Tre og tyvende Søndag efter Trinitatis skulle Cigar
handlerne nave Tilladelse til at bolde aabent fra
Klokken 4 Eftm. til EJ. 4 og 5 Min. Eftm., forudsat,
at det ikke er Regnveir.
Paa
Store Bededag maa en Familiefader med mindst
fem Børn drikke en Baier bjemme bos sig selv, kun
at ban indestaaer for, at den er kjøbt Dagen i Forveien.
Det tillades ædruelige og arbeidsomme Personer
at passere en Kirke under Gudstjenesten; dog ere de
pligtige at bave Filtsko paa Fødderne og at entboide
sig fra enbver støiende Lyd, saasom Nysen, Hosten,
Harken, Næsepudsning og deslige.
For Kjøbenhavns Politibetjente bortfalder For
pligtelsen til at gaae i „Bethesda“ i Kjølvandet paa
Poutidirecteuren.
Det tillades at forrette lettere Hjemmearbeider om
Søndagen, saasom: Læsning (dog helst af Prækenbøger),
Skrivning (dog ikke Regninger), Negleskrabnihg (und
tagen paa Tæerne), Loppefangst (naar Jagten ikke
bliver for støiende eller Knaldet for høit), Brodering
(af Alterduge) samt Syngen (af Psalmer) etc.
Hvis dette bumane og tidssvarende Forslag
bliver til Lov, vil man atter kunne trække Veiret om
Søndagen i dette Land. Men Forslaget bar en erklæret
Fjende i „Foreningen til Søndagens rette Brug“ , som
allerede samler Underskrifter paa en Adresse til
Regjering og Rigsdag om endelig ikke at forstyrre
Søndagsfreden ved at indføre en tøileløs Frihed, der
giver alle verdslige Lidenskaber frit Spillerum.