394 / 433
3 8 6
Fra Vesterhavsrevierne
»De Nordhavsbølger komme medBrask og medBram,
Med sølvspættet Ryg og med glittrende Kam,«
Med hvæsende, fnysende Fraade.
Mod Revlerne brydes den vildene Jagt
Og brøler et tordnende »Tag Jer iagt!«
Til Fiskernes ilende Flaade.
Den Fisker er vant til i Sol som i Frost
At være den rolige Mand paa sin Post,
Der frygter ei truende Fare.
Fra Fader til Søn og til Sønnen igjen
Var Havet hans bedste, hans eneste Ven,
Og Brændingen kunde han klare.
Det hændte vel stundom, en Mand eller to
Paa Revlerne gik til den evige Ro,
Men derpaa han vil ikke tænke.
Ifald han ei selv skulde komme iland,
Han veed, Kammerater, saa godt som de kan,
Vil støtte hans sørgende Enke.
Ja, Offre i Aarenes Løb blev der bragt,
Mod Havet i hele dets truende Magt
Ret ofte forgjæves man kæmper.
Men sjeldent dog hørtes om Skarer af Lig,
Om Enkers og Børns fortvivlede Skrig
Som nu her iaar i November.
For godt en Snees Aar ved den selvsamme Tid
Der rased i Landet en lignende Strid
Mod Stormen og fuaadende Bølger.
Det kom paa vort Bryst som et knugende Tryk,
Men Alle vi da satte Ryg imod Ryg
At raade paa Stormflodens Følger.
Og trygt tør vi troe, at den selvsamme Aand,
Der raadede da, og den hjælpende Haand,
Der bøded paa Savnet og Sorgen,
De vil ikke svigte, saavist som at man
Kan høre et stønnende Suk over Land,
Der lyder fra Hytten til Borgen.
Regnveirs-Revue.
Novem ber har saa nogenlunde
været det bare Vand, og naar
v P u n ch “
ikke havde kryddrel den med sin E x -
tract, havde nu alle Mennesker væ ret
aandelige Totalafholdsmænd.
..P u n ch “
sad en Morgenstund paa
sit Contoir i Kronprindsessegade, be-
skjæftiget med at brygge.
Pludselig
pladsker det Halve a f en Skyes Ind
hold imod hans Vindue med en saa-
dan Alarm , at han troer at væ re til
Generalforsam ling i »Clubben Cycli-
sten«.
S a a trak han i Vandstøvlerne
og gik ud for at see, hvorledes Kjøben-
havn tog sig ud i Storvadsk.
Han
sprang ind i en Drosche, tændte en
Cigar, gjorde en Brander og gav sig
Gud i Vold.
Snart begyndte Hesten
at svømme, Vognen at seile og Kudsken
at bande, saa Luften blev svovlet
omkring ham .
Oppe omkring Kon
gens N ytorv svømmede det Allerm este
af, hvad der duer i dette Land.
G e o r g B r a n d e s havde sit »moderne
Gjennembrud«
omkring L ivet som
Redningsbælte, P e t e r N a n s e n va r
»ungt Menneske«, og J u l l e i Svømm e-
buxer. R e e d t z - T h o t t kunde sagtens,
,
for han v a r Korkprop, og B o j s e n
\
havde sex tusinde agrariske Lovfor-
\
slag at holde sig oppe ved. E u g e n
\
P e t e r s e n pladskede ivrigt løs i Ret-
ning af Bethesda, hvor V i l h . B e c k
vinkede med en Redningskrands om
Halsen. H e n n i n g J e n s e n klamrede
sig med Arm e og Been til „
S o c ia l-
D em o k ra ten
“ , efterat han va r falden
overbord fra
,.P olitih en“ ,
paa hvis