XII
vil blive forøget yderligere gennem endnu ikke afsluttede
Efterforskninger.
Som Begyndelsesaar kan sættes
1735
, da A. P. Bernstorff
fødes, og J. H. E. Bernstorff lige er traadt i dansk Tjeneste.
Slutningsaaret er
1835
, da Christian Gunther og Joachim Fre
derik Bernstorff dør. I den hele Periode spiller den bern-
storffske Familiekreds en Hovedrolle i Danmarks Historie, og
alle Afsnit belyses af de efterladte Papirer, svagest de første
Aar indtil
1751
, da J. H. E. Bernstorff bliver dansk Stats
minister, og efter
1816
, da begge A. P. Bernstorffs ældste
Sønner er uden for Danmarks Grænser og kun en af dem i
dansk Tjeneste, og Slægten mere og mere skilles fra Dan
mark. Stoffet grupperer sig naturlig om de fire nævnte Bern-
storffer, deres nærmeste Slægt og Vennekreds.
For J. H. E. Bernstorffs Vedkommende bliver Stoffet først
fra omtrent
1758
meget righoldigt, men derefter belyses saa
vel hans politiske Virksomhed som hans Privatliv og For
holdene i de litterære Kredse, der samlede sig om ham (særlig
den klopstock-cramerske), overordenlig stærkt. For den mærke
lige Tid
1766—1772
er Materialet overvældende stort.
Efter
1772
bliver A. P. Bernstorff Midtpunktet. Til tid
ligere store Brevvekslinger med hans Fader Andreas Gottlieb
Bernstorff (
1742
-
1768
), med J. H. E. Bernstorff (
1744
-
1772
),
hans første Hustru Henriette, født Stolberg, og Svigermoder
Grevinde Stolberg, født Castell Remlingen, og mange Venner
fra omtrent
1755
foruden en Mængde Optegnelser af ham selv
øg andre slutter sig nu fra
1772
af lignende sammenhængende
Rækker Breve til og fra ham selv, hans første Hustru og
deres nærmeste Slægt og Venner, saasom Ditlev Reventlow,
dennes Sønner Cajus og Fritz, Fr. Leop. Stolberg, Christian
Stolberg og Louise Stolberg, født Reventlow. Brevene ud
fylder og fortsætter hinanden indtil
1797
; for de mest be
tydningsfulde Perioder, som
1772—1773
og
1780
—
1784
, findes