Previous Page  21 / 302 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 21 / 302 Next Page
Page Background

2

give Rigets Regering et lovligt Grundlag og den traditionelle

Form. Hvad maatte være mere nærliggende end at vende tilbage

til Forholdene paa det Tidspunkt, da der endnu herskede nor­

male Tilstande i Landet, til Ordningen i August

1770

, der i alt

Fald formelt var som ved Christian YIFs Tronbestigelse fire Aar

før og i det hele saaledes, som den dansk-norske Enevælde havde

udviklet sig i de sidste Menneskealdre?

Dette blev imidlertid ikke Tilfældet. Flofrevolutionen, der i

sin Oprindelse er bestemt væsenlig af rent personlige Motiver, af

Frygt, af Had og af Egennytte, føder umiddelbart en politisk

Tanke, der skaber en ren Fortsættelse af Struensees Regering.

Den

17

. Januar om Morgenen vidste ingen ud eller ind.

Alene det negative, at slaa Struensee og Dronningen ned, havde

forenet de sammensvorne; paa. Fremtiden havde ingen tænkt.

Det var ikke mere end fjorten Dage, siden Sammensværgelsens

Hovedpersoner, Juliane Marie og Arveprinsen, af Guldberg var

draget med ind i den, først efter den

11

. Januar var de afgørende

Aftaler truffet. Faa Dages Forhandlinger havde samlet de mest

forskelligartede Elementer; paa dem kunde vel en enkelt Gerning,

men ikke en hel Politik bygges.1

Saaledes stod man den

17

. Januar. Afgørelsen af, hvad

der nu straks skulde ske, maatte først og fremmest ligge hos

Juliane Marie og hendes Søn, hos deres Ven og Raadgiver

Ove Guldberg, om hvem det vides, at han ikke blot havde bragt

de kongelige Personer ind i Sammensværgelsen, men ogsaa i

disse første Dage havde afgørende Indflydelse paa alle deres Be­

slutninger.2 I anden Række kom Hjælperne, Eickstedt, Rantzau-

Ascheberg, Køller-Banner og Beringskjold.

Hos de tre første — og rimeligvis ogsaa hos Eickstedt —

havde ideelle Motiver forbundet sig med de rent personlige, de

tre sidstes Bevæggrunde var uomtvistelig egoistiske og i det hele

af den laveste Natur. Herom var Juliane Marie og Arveprinsen

næppe i Tvivl, og dette maatte være afgørende for alle Over­

vejelser om Fremtiden.

Juliane Marie oplevede sine første historiske Dage i denne

Tid.3 Timerne var for hende indholdsrigere, end Aar havde