25 / 302
6
Handling, blev han hentet op paa Slottet, var med hos Kongen
og ved Dronningens Fængsling, og blev i de første Dage en af
Enkedronningens Hovedraadgivere. I Virkeligheden havde man
liden Tillid til ham, men maatte bruge ham under de følgende
kritiske Forhandlinger med England. Valget var godt; thi Osten
var, hvor lidt end Juliane Marie og de fleste andre vilde aner
kende det, en saare dygtig Mand; hvad han blev kaldet til, ud
førte han fortrinlig, og ikke uden Grund fik han i den første
Tid betydelig Indflydelse. Fra den
17
. til den
23
. Januar fik
han Værelser paa Slottet for at „være om Kongen“ , der synes
at have kunnet lide ham.
Osten nærede ganske sikkert vidtgaaende Planer og tænkte
sig vel selv som Midtpunkt for den ny Regering, forenende en
udstrakt Myndighed med de Indrømmelser, som Hoffet vilde kræve.
Slige store Planer og gammelt Uvenskab gjorde ham til ube
tinget Modstander af Bernstorflfs Tilbagekaldelse; men desuden
mødtes han med Juliane Marie og Guldberg i en national og
politisk Uvilje mod det gamle Konseilsregimente, og blev en Hoved
støtte for Hoffets Beslutning om ikke at genskabe Fortiden. At
Rantzau-Ascheberg, Bernstorffs Arvefjende, selvfølgelig delte denne
Betragtning, var paa Grund af hans hele Personlighed og den
Uvilje, som alle nærede mod ham, ikke afgørende, men kan dog
have haft nogen Betydning, da han jo for en Tid optoges i Stats-
raadet.
Til de nævnte Udelukkelser og Valg passede det godt, at
man ogsaa holdt Prins Carl af Hessen borte.1 Efter at have
mistet den Magt, han havde haft i Christian VIl’s første Tid.
holdt Prinsen i al Stilhed Hof paa Gottorp som Statholder i
Hertugdømmerne. Juliane Marie frygtede hans og fremfor alt
hans Hustrus Magt over Kongen, der af alle sine nærmeste kun
brød sig om „Louison“ . Carl af Hessen var nær Ven af J. H. E.
Bernstorff, alt talte saaledes imod ham. I de første Dages Uro
synes Dronningen dog at have følt Trang til fyrstelige Frænders
Støtte, og der gik Bud efter Prinsen og hans Hustru. Osten og
Rantzau angreb imidlertid Beslutningen som farlig og overilet, og
Prinsen fik ny Besked om at blive, hvor han var.