Previous Page  31 / 302 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 31 / 302 Next Page
Page Background

12

havde han vel meget at sige og stræhte af al Magt at bevare

sin Indflydelse paa Enkedronningen; men han truedes fra to

Sider, dels af Hoffets Mistillid, dels af bittert Fjendskab fra den

Kreds, der nærmest var at betragte som J. H. E. Bernstorlfs

Venner.1

Alle disse sidste saa i Osten den, der fremfor nogen havde

hindret Bernstorffs Tilbagekaldelse, og med ligefrem Lidenskab

hadede de ham; selv Andreas Peter Bernstorff var saa ubillig at

frakende ham al Dygtighed." Schack Rathlou har vel ikke været

uberørt af denne Stemning; men vigtigere var det, at den Premier­

ministerstilling, som Osten havde drømt om i Januardagene, og-

saa lokkede ham, og naar Osten nu søgte Støtte hos Enke­

dronningen, saa havde Schack Rathlou allerede for længst erobret

hende fra ham.

Lidt efter lidt fik Hoffet en afgjort Mistillid til Osten, næppe,

som man har ment, paa Grund af, at man ikke kunde glemme,

at han dog havde tjent under Struensee,13 men snarere fordi man

gled ind i den Opfattelse af Ostens Karakter som ganske upaa-

lidelig, der synes at have været almindelig i hans Samtid, men

hvis Berettigelse aldeles ikke kan eftervises. Forklaringen ligger

maaske i, at Osten i mange Henseender var en enlig Mand.

Han havde levet lang Tid uden for Landet, var ugift og havde

ingen betydelige Slægtskabsforbindelser. Da han kom tilbage,

blev han Udenrigsminister under Struensee, hvad der efter den

17. Januar kun kunde være til Skade. Han stod da uden for alle

Kliker og mødte derfor overalt Modstand, naar han paa egen

Haand vilde gøre sin Dygtighed gældende. Under alle Omstæn­

digheder svigtede Hoffet ham hurtig. Allerede i April og mange

Gange senere forhandlede man bag hans Ryg og ansaa ham

for indiskret og upaalidelig, og snart opstod principiel Menings­

forskel.“1

Bag ved Hoffets Politik i 1772 og i de følgende Aar ligger

en Dobbeltrædsel, der sad de ny Magthavere i Blodet. Først og

fremmest frygtede man en Kontrarevolution fra et Parti dannet

om Caroline Mathilde; endnu saa sent som i 1774 troede Juliane

Marie, at den ulykkelige Dronning havde Tilhængere med nedrige