Previous Page  32 / 302 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 32 / 302 Next Page
Page Background

13

Planer, og uafladelig ængstede man sig for, at England skulde

støtte slige Konspirationer.

Sammenstødet med England paa

Grund af Caroline Mathildes Fængsling og Proces, skabte hos det

danske Hof en bitter Misstemning, der aldrig forsvandt, og som

udvikledes yderligere ved det intime Forhold, hvori Juliane Marie

straks efter den 17. Januar var traadt til sin Svoger Frederik II.

Han hadede England, og det blev et Hovedformaal for hans Po­

litik over for Danmark gennem sin-Brevveksling og sit Venskab

med Juliane Marie at virke imod Englands Indflydelse i St. Pe­

tersborg.1

Dernæst frygtede man allerede i Foraaret 1772 Gustav den

IIPs formentlige Angrebsplaner; men særlig stærk blev Ængstelsen

efter den svenske Revolution i August.

At dette vakte megen Nervøsitet og Uro er rimeligt, men

med dem der mente, at alle andre Hensyn burde vige derfor, var

Osten ingenlunde enig.2

Frygten for en Kontrarevolution har næppe optaget ham

stærkt. Han var en saa rolig og nøgtern Natur, at denne Frygt,

for hvis Rigtighed der aldrig fremkom positive Beviser, og som

i Virkeligheden var aldeles ugrundet, næppe har gjort noget Ind­

tryk paa ham. Paa lignende Maade har han set roligere paa

Forholdet til England; han bestræbte sig ivrig for at bevare et

nært Forhold til de engelske Gesandter i København, og skulde

der være Tale om Konspirationer, antog han, at disse snarest

vilde blive støttet af Sverige og dets Allierede Frankrig, hvorimod

han mente, at en fornuftig Politik burde søge Ruslands og Eng­

lands Støtte selv mod Caroline Mathilde.3

Forhandlingerne om Stillingen til Sverige bragte andre Mod­

sætningspunkter frem. Efter Revolutionen i August frygtede man

Angreb paa Norge, og alvorlige Drøftelser fandt Sted i og uden

for Statsraadet. Det vides nu, at Gustav III næppe fra først af

havde næret aggressive Planer; men da man fra København paa­

begyndte stærke Rustninger i Norge, fik han Lyst til en krigersk

Demonstration, som han først senere blev tilbøjelig til at gøre

noget alvorligt ud af. Nogen virkelig Fare var der ikke; men

det var rimeligt, at man i København vilde være paa sin Post.