13
Planer, og uafladelig ængstede man sig for, at England skulde
støtte slige Konspirationer.
Sammenstødet med England paa
Grund af Caroline Mathildes Fængsling og Proces, skabte hos det
danske Hof en bitter Misstemning, der aldrig forsvandt, og som
udvikledes yderligere ved det intime Forhold, hvori Juliane Marie
straks efter den 17. Januar var traadt til sin Svoger Frederik II.
Han hadede England, og det blev et Hovedformaal for hans Po
litik over for Danmark gennem sin-Brevveksling og sit Venskab
med Juliane Marie at virke imod Englands Indflydelse i St. Pe
tersborg.1
Dernæst frygtede man allerede i Foraaret 1772 Gustav den
IIPs formentlige Angrebsplaner; men særlig stærk blev Ængstelsen
efter den svenske Revolution i August.
At dette vakte megen Nervøsitet og Uro er rimeligt, men
med dem der mente, at alle andre Hensyn burde vige derfor, var
Osten ingenlunde enig.2
Frygten for en Kontrarevolution har næppe optaget ham
stærkt. Han var en saa rolig og nøgtern Natur, at denne Frygt,
for hvis Rigtighed der aldrig fremkom positive Beviser, og som
i Virkeligheden var aldeles ugrundet, næppe har gjort noget Ind
tryk paa ham. Paa lignende Maade har han set roligere paa
Forholdet til England; han bestræbte sig ivrig for at bevare et
nært Forhold til de engelske Gesandter i København, og skulde
der være Tale om Konspirationer, antog han, at disse snarest
vilde blive støttet af Sverige og dets Allierede Frankrig, hvorimod
han mente, at en fornuftig Politik burde søge Ruslands og Eng
lands Støtte selv mod Caroline Mathilde.3
Forhandlingerne om Stillingen til Sverige bragte andre Mod
sætningspunkter frem. Efter Revolutionen i August frygtede man
Angreb paa Norge, og alvorlige Drøftelser fandt Sted i og uden
for Statsraadet. Det vides nu, at Gustav III næppe fra først af
havde næret aggressive Planer; men da man fra København paa
begyndte stærke Rustninger i Norge, fik han Lyst til en krigersk
Demonstration, som han først senere blev tilbøjelig til at gøre
noget alvorligt ud af. Nogen virkelig Fare var der ikke; men
det var rimeligt, at man i København vilde være paa sin Post.