29 / 302
10
i denne Retning. Men det drejer sig mindre om en formel juri
disk end om en reel historisk-politisk Bedømmelse, og alle Klager
over det guldbergske Kabinetsregimente søger deres Grundlag i,
at den Magt, der usurperedes, brugtes vilkaarligt og slet, hvorfor
Berettigelsen til at trænge Statsraadet, tilbage maa underkendes.
Indsættelse af et formelt Regentskab vilde liave været den na
turligste Løsning, men Tanken herom var, saa vidt vides, ikke
alvorlig fremme fra nogen Side,
Statsraadsordningen giver imidlertid Anledning til en Bemærk
ning om Forholdet mellem den ny Tingenes Ordning og Struensees
Regering. Hvad Juliane Marie, Arveprinsen og Guldberg her
skabte, var nemlig ganske det samme som det, de angreb Struensee
for. Magten over Kongens Person var Magten i Landet. De tog
Magten fra Kongen, og langt mere ængstelig end Struensee holdt de
al fremmed Indflydelse borte fra barn. Struensee lod Kongen ophæve
Statsraadet for at give ham al virkelig Myndighed; Juliane Marie
lod den
13
. Februar Kongen underskrive en Statsraadsanordning.
der gjorde Statsraadets Magt illusorisk og gav Hoffet en Magt, der
naar som helst kunde blive lige saa vilkaarlig som Struensees. Det
er i denne Henseende ganske ligegyldigt, at der var Gradsforskel
i Vilkaarligheden, skønt det dog bør huskes, at det var dem og
ikke Struensee, der henrettede Modstandere. Overfor ethvert For
søg paa at retfærdiggøre Struensees Domfældelse ved Henvisning
til hans Usurpation af Magten kan det ikke stærkt nok frem
hæves, at var det retfærdigt, at han kom paa Skafottet, saa var
det uretfærdigt, at Juliane Marie, Arveprinsen og Guldberg ikke kom
til at gøre barn Følge. Naturligvis er begge Dele lige uretfærdige.
Situationen var abnorm, og ligesom det er sikkert, at Struensee
blev dømt fordi hans Fjender havde Magten, og ikke fordi det
var Ret, saaledes bør der ogsaa for den følgende Usurpation an
lægges et Synspunkt, inden for hvilket Lovbog eller Bøddeløkse
ikke falder. Men det bør erindres, at i de Dage, da man ned
satte Retten over Struensee og lod ham og Enevold Brandt hen
rette, lavede man den ny Statsraadsordning. Dette er graverende;
det er og bliver en uhyre moralsk Forsyndelse, at Juliane Marie