28 / 302
9
alt, hvad der uden for Forestillingerne, der alle skulde passere
Statsraadet, tilstilledes Kollegier eller andre, er Kabinetsordrer,
saa er der i og for sig intet derimod at indvende. Men under
Begrebet Kabinetsordrer vil man dog næppe regne de konge
lige Ordrer fra denne Tid, der udgaar som Frug t af en
Statsraad sbeslu tn ing . Ved Kabinetsordrer forstaas alminde
lig og rigtigst kongelige Ordrer, der gaar uden om S ta ts
raadet direkte fra Kongens Kabinet til Kollegier eller Enkelt-
mænd.
At Ændringen i Statsraadets og dets Medlemmers Stilling
for en Del skyldtes Ønsket om et skrappere Opsyn med Kol
legierne, hvad man mente at faa, naar Statsraadet ligesom stod
he!t uden for og over disse, tør ikke benægtes, og maaske har
særlig Schack Rathlou, hvis han bar haft Del i Forordningens Ud
arbejdelse, set Sagen fra denne Side.1 Men langt vigtigere er
det, at naar som belst kunde Hoffet, der havde Magten over
Kongens Underskrift, gaa uden om Statsraadet. Kun de Sager,
der skulde afgøres ad den ordinære Forestillingsvej, maatte passere
Statsraadet; men ved en Kabinetsordre kunde en hvilken som helst
Sag afgøres uden forudgaaende Forestilling. Hvis nu endda Stats
ministrene havde været Kollegiechefer, da havde de i den Egen
skab altid faaet Nys om disse Sager og haft Mulighed for inden
Udførelsen at bringe dem for i Konseillet. Men nu hindredes
dette., og dermed skabtes den Mulighed, som i de følgende Aar
tusinde Gange blev til Virkelighed, at selv meget vigtige Sager
afgjordes uden for Statsraadet, og at Statsministre først, naar en
Afgørelse forelaa offenlig, kom til Kundskab om den.
Under en fuldmyndig Konge kunde der ikke have været
rettet Anke mod denne Ordning; den var en Følge af Konge
lovens Hævdelse af Kongens fuldkomne Enevælde. Men hvor var
en Enkedronnings, en Arveprins’s eller deres Raadgivers Ret til
at tage slig Magt? Indvender man: hvor vilde det retslige Grund
lag være for en Ordning, der under en sindssyg Konge lagde
al Magt i Statsraadets Flertals Haand, saa maa dertil svares, at
dette heller ikke udtrykkelig kan paavises, skønt Kongelovens
Regler om Regentskab for umyndig eller fraværende Konge peger