24 / 302
paa en daglig Kamp med tusinde fremmede Indflydelser. Kun
med anerkendt Myndighed som ledende Førsteminister, det vil
under Kongens Afsindighed sige som virkelig Regent, kunde han
kaldes tilbage. Men heraf fulgte nødvendigvis, at Hoffets Ind
flydelse kom til at vige for hans, selv om Enkedronningens og
Arveprinsens Stilling naturligvis altid vilde blive ganske ander
ledes betydelig og hæderlig end før. Denne Fremtidsudsigt lok
kede ikke; man tog Standpunkt imod den, og der gik intet Bud
efter Bernstorff.
Hvilke Overvejelser der har fundet Sted, vides ikke nøje;
men Antydninger i samtidige Breve og hele Forholdenes Natur
giver sikre Slutninger. Hoffet har ikke villet give Afkald paa
Frugterne af sit Værk. Juliane Marie kan muligvis have næret
en vis Uvilje mod den Mand, der under hele hendes Ægteskab
havde behersket hendes Husbond, medens hun selv havde været
uden Indflydelse, og afgjort Uvilje nærede hun mod de to andre
af Frederik V ’s Ministre, Adam Gottloh Moltke og Ditlev Reventlow,
som hun med Rette maatte formode at Bernstorff vilde kræve
tilbagekaldt med sig. Alle tre var de Hovedrepræsentanter fol
det højadelige Stormandsvælde fra Frederik V’s Tid; Juliane
Marie frygtede dem som de gamle Magthavere, Guldherg frygtede
dem som højadelige og som tyske.
Endelig er det rimeligt, at
den ubeherskede Hævnfølelse, som Hoffet viste i Forholdet til
Struensee og Brandt, ogsaa har spillet en Rolle: man kendte
Bernstorffs Mildhed og ømfindtlige Retfærdighedssans, og man har
ønsket ikke at standses i sin Hævn.1
Beslutningen om ikke at kalde Bernstorff tilbage betyder, at
Juliane Maries Plan om at beholde Magtens Traade i sin Haand
blev taget straks. Men har den maaske i første Øjeblik været
usikker og prøvende, saa er den hleven udviklet og støttet
ved de Raadgivere, hun valgte sig. Valget skabte baade den
Mangel paa Enhed, der bedst levnede Plads for egen Indflydelse,
og en stærk Støtte mod Tanken om Bernstorffs Tilbagekaldelse.
Den første udenfor de Sammensvornes Kreds, som Juliane
Marie henvendte sig til, var Struensees Udenrigsminister Grev
Adolf Sigfried Osten. 2
Midt om Natten, før man skred til