AndreasPeterBernstorff

været; den Udvikling, hun undergaar, er mærkelig. Hendes Fortid

er, for saa vidt det angaar hendes intimere Forhold, helt ukendt,

og man vil næppe nogen Sinde faa meget positivt at vide derom.

Hvad vi nu ved, er hlot, at hun som Hustru og Enke havde

ført et stille, dadelfrit Liv, rolig havde fundet sig i at leve uden

Indflydelse og uden Folkegunst, og først af de stærkeste ydre

Tilskyndelser havde ladet sig drive til Handling. Af Pligtfølelse

ikke mindre end af Frygt gik hun med til Sammensværgelsen,

og intet berettiger til den Paastand, at Magtsyge har været Ho-

veddrivfjedren, saa lidt som det er troligt, at denne Bevæggrund

har været fremme hos hendes umodne Søn, Arveprinsen, eller

hos Guldberg. Beskedenhed og taktfuld Tilbageholdenhed havde

præget deres fælles Tilværelse indtil da.

Men nu var Afgørelsen sket under hendes Ansvar, nu kunde

hun tale et myndigt Ord med om Fremtiden. I disse bevægede

Dage vokser hendes Selvstændighedsfølelse og Magttrang en for

hende selv maaske usynlig, men let forstaaelig, hastig Vækst.

Hun maatte føle det, som om hun ved at sætte Dynastiets Segl

paa Revolutionen havde forpligtet sig selv; enstemmig Jubel og

berusende Lovprisning ombølgede hende; fra de mange Aars

Skyggeliv kom hun ud

Folkegunstens og Magtens Solskin.

Skulde hun træde tilbage i Mørket eller blive i Solen, blev det

Spørgsmaal, der skabte Brydninger i hendes Sind. Af hendes

Afgørelse vilde hendes Søns og deres fortrolige Vens Skæbne

afhænge. Den unge Prins’s umodne Selvfølelse har ægget Mo

deren, Guldhergs naive Selvtillid har givet hans Raad Farve.

Afgørelsen laa nær; den indeholdtes i Valget af Mænd til

den ny Regering.

Af Juliane Maries senere Virksomhed lader der sig ret

sikkert slutte, at hun før

1772

maa have været en opmærksom

Iagttager af ydre og indre politiske Forhold. Hun bevæger sig i

sine Breve til Frederik II i de internationale europæiske Forhold

med en Lethed, der forudsætter Læsning og Samtaler om slige

Emner. Men nogen grundig Kundskab har hun ikke haft, mindst

om de indre Forhold, i hvis Detailler hun heller ikke siden blan

dede sig. Den nittenaarige Arveprins var opdraget uden Sigte