35 / 302
16
Kongen at udnævne hvem han vil til Kommissioner og Konfe
rencer: „Han er Herre, og han tilsteder intet Senat; det er det
Princip, som man altid skal gaa ud fra, og som jeg aldrig vil
taale, at man fjerner sig fra.“
Havde det været en fuldmyndig Konge, der havde skrevet
det, da havde det været i god Medfør af Kongeloven. Men nu
var det Arveprinsen, der skrev, det var Hoffets Magt, der mentes;
hvor er Forskellen mellem dette og Struensees Usurpation?
Schack Rathlou har vel næppe konciperet dette Brev. Har
han gjort det. saa maa han have været stærblind eller saare
hildet. Thi Princippet heri var intet andet end den Underkendelse
af Statsraadets Myndighed, der eksisterede fra det Øjeblik af, da
man nægtede alle Ministre lige Ret og lige Indflydelse. Dobbelt
ufatteligt bliver det, at Osten vilde vedblive at fungere efter den
Ordning for de udenrigske Sagers Behandling, som Arveprinsen
samtidig traf.1
Statsraadets Forretningsgang havde siden 13. Februar af
Hensyn til Kongens Tilstand været ordnet saaledes, at der paa
de Dage, hvor der holdtes Gehejmestatsraadsmøde, hvori Kongen
præsiderede, forud samledes et „Deliberationskonseil“ af Mini
strene og Arveprinsen uden Kongen; her forhandlede man og tog
Beslutninger, og disse forelagdes saa Kongen til Underskrift i det
senere Møde, hvor Schumacher, Kabinetssekretæren, stod bag Kon
gens Stol.
I Reglen gik disse korte Møder vistnok rolig, og
man fik uden videre Kongens Underskrift; gik det ikke glat, blev
han senere taget under Behandling.
Med Hensyn til de udenlandske Sager havde Forretnings
gangen været noget anderledes. Det er tidligere nævnt, at Rantzau,
Rømeling og Eickstedt — de militære Ministre — udelukkedes
fra de Statsraadsmøder, hvor disse Sager behandledes. Snart
blev det imidlertid Skik, at Osten refererede de udenlandske
Sager for Arveprinsen alene, og disse Konferencer fandt vistnok
Sted hver Fredag Formiddag. Om Sagerne fra denne Forhandling
gik lige til Kongen, for saa vidt der skulde Resolution paa den,
eller først til det snævrere Statsraad. ses ikke; det har vel rettet
sig efter deres Betydning.