Previous Page  40 / 302 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 40 / 302 Next Page
Page Background

21

fulgtes med Opmærksomhed og Sympati, og man glædede sig, da

han drog Eickstedt over til sig og stillede sig i Opposition til

Rantzau-Ascheberg og Osten.

Saaledes bar alle Strømme Schack Rathlou fremad. Han

varpede sig dog sindigt af Sted og plukkede helst Frugterne,

naar de var modne. Han enedes med Osten om at fortrænge

Rautzau, og skubbede selv siden rolig til Ostens hældende Vogn. I

Løbet af 1772 blev han Hoffets Tillidsmand i stort og smaat, og da

hverken Guldberg eller de andre endnu turde tænke paa at gaa

ene, blev han foreløbig Indehaver af megen Magt. Denne brugte

han blandt andet til at drage ny Mænd ind i Regeringskredsen,

og mellem disse var A. P. Bernstorff.1