46 / 302
27
var Enevoldsherrens, Frederik V ’s milde Sind og uforanderlige God
hed for Onkelen, og dennes sikre Stilling, som ingen Intriger for
styrrede. Andreas Peter lagde sin Vej gennem jævnt Arbejde i
Rigets indre Forhold, avancerede efter vore Begreber utrolig
hurtigt, efter Tidens Skik og Brug rimelig langsomt fremad i de
Regeringskontorer, der havde med de materielle Anliggender at
gøre. Det var tydelig nok i denne Retning, han helst vilde gaa.
Samlivet med Onkelen førte ham vel stadig ind i Diplomatiets
Vildgange, han var nominelt ansat i tyske Kancelli og havde haft
en diplomatisk Mission, men nærede ingen Ønsker om at stige
ad den Trappestige. Haabedes der paa et langt Liv for Johan
Hartvig Ernst, og skulde han lidt efter lidt lægge sin Myndighed
i de indre Anliggender over paa de unge Skuldre?
Der var Harmoni i dette Liv, som det stod i fuldt Flor i
Arbejde og Livsglæde ved Tronskiftet 1766. Arbejdet glædede,
tyngede ikke; at det tog hans Dags Timer i rigeligt Tal, fik
være; han vidste, han udrettede noget, at hans Viden og Evne
fylde voksede. Han var barneglad over at give Arbejde for de
Titler og for det Guld, han fik. Livet levedes hos Onkelen i Palæet
paa Hjørnet af Frederiksgade og Norgesgade (nu Kong Georgs
Palæ) eller paa Bernstorff Slot; dobbelt Indhold fik det, da han
Decbr. 1763 ægtede sin første Kærlighed, den sekstenaarige Hen
riette Louise Stolberg. Deres lykkelige Hjem blev et nyt Led i
Kæden om J. H. E. Bernstorff og i den tyske Litteraturkreds, hvor
Klopstocks Navn er Midtpunktet.
Saa kom Christian VII’s Rasetid. Grunden vaklede, Har
monien veg for skærende falske Toner. Andreas Peter delte
Onkelens Lidelser under den opslidende Kamp mod al den Gal
skab og al den Lumpenhed, disse Aar hvirvlede i Vejret som
giftigt, kvælende Støv. Han klyngede sig til det daglige Arbejde,
til Lykken i sin Familie og i Vennekredsen, til Friluftslivet i
Bernstorffs Have og paa Bernstorffs Hovmarker, hvor han førte
sine første Landboreformer ud i Livet og hjalp paa Onkelens
slette Landøkonomi. Men dybe Spor sættes i hans Sind; vi se
ny Sider af hans Væsen vokse; i visse Maader skyder han i
disse Aar Ham.