26
Tanker som disse lyste over Andreas Peters Arbejdsdage
ved Tysklands og Schweitz’s Universiteter, over hans Rejser i
Syd og Vest, de var hans Støttestav i Ungdomsaarenes Storme.
I April 1758 kom han til København, og det nære, kun af Ferier
og korte Rejser afbrudte Samliv med Onkelen begyndte. Da
blev det som en selvfølgelig Sag at knytte sig fast til det ny
Hjem. Nationalfølelse, som vi har den, havde han ikke. Vi har
positive Udtalelser derom fra den Tid, da han valgte sin Fremtid.1
Tysk Patriotisme kender han ikke. For Hannover havde han den
Godhed og Interesse, som man kan bevare for den Egn, der har
været ens Hjemsted, og hvortil Minder og praktiske Forhold endnu
knytter En, men tjene sit „Fædreland“ vilde han ikke; dets Lod
var for ringe, Magtens Kilde var fjern, Ærens Sol skinnede kun
en ringe Del af Aaret der: Kongen var i England. Dette er det
centrale for ham. Religiøst og filosofisk set vil han tjene sine
Medmennesker, Samfundet, praktisk vil han knytte sin Skæbne til
en Konge. Ogsaa her følges hans og Onkelens Tanker ad. Begge
nærede de dyb Respekt for Kongedømmet,
0111
de end næppe —
Andreas Peter i alt Fald ikke — troede paa det guddommelige Grund
lag, som Tidens Sprog endnu ofte tildelte Enevælden. Et Konge
dømme, der gav Plads for højættede Raaders Tjeneste og Myndig
hed, var deres Ideal. Samvittighedsfuldt mod Folk som mod
Konge skulde slige Stormænd handle, men sikker Indflydelse,
Tillid og rimelig Løn skulde der skænkes dem. Hvor slig Plads
er aaben, der er mit Fædreland, var Bernstorffs Tanke.
Johan Hartvig Ernst havde fundet denne Plads ved Frederik
V ’s Side, Andreas Peter tog sin ved Onkelens, og i de Aar, der
gik, groede han fast i Danmark. Ordet Fædreland, som i de
første Aar kun brugtes om Hannover, hørtes om Danmark, vort
Sprog havde han hurtig lært at læse og tale, og snart kunde
han skrive det, skønt han aldrig brugte det i sine Breve. Mellem
over 20,000 har jeg i alt Fald endnu ikke set et eneste, kun
mange korrekte danske Citater og Afskrifter. Fransk er Skrive
sproget, forholdsvis sjælden kommer Tysk imellem, naar ikke
Embedshensyn kræver det.
A. P. Bernstorff følte sig tryg i København. Grundvolden