II.
A. P. BERNSTORFS
TILBAGEKALDELSE OG FØRSTE VIRKSOMHED.
(
17
. Januar
1771
— Foraaret
1773
.)
Budskabet om Paladsrevolutionen i København traf Johan
Hartvig Ernst og Andreas Peter Bernstorff uforberedte; de havde
vel vidst om tidligere Sammensværgelsesplaner og havde ikke
stor Tro til, at Struensees Regimente vilde vare meget længe,
men at Slaget skulde falde saa hastig og saaledes, anede ingen
af dem.1
Johan Hartvig Ernst fik Budskabet gennem den Kurer, som
den engelske Gesandt i København sendte til London. Allerede
den 2 1. Januar var det i Hamburg, den 22. naaede det Andreas
Peter paa Dreyliitzow. Begge kom i stærk Bevægelse; tusind
Tanker bragte deres Sind i Uro og Gæring.
Den ældre Bernstorff var svækket af langvarig Sygdom;
Andreas Peter var angrebet af Familiens Arvefjender, Gigt og
Podagra. Han kunde ikke forlade Dreyliitzow, Onkelen ikke
Hamburg; et længe aftalt Møde maatte opsættes. Adskillelsen
pinte dem stærkt, vante som de var til at dele alt med hinanden.
Breve maatte da bringe Bud, og mærkelige er disse Breve, der
lægger Tanker og Stemninger aabne for os, lige til de Linier,
som ufuldendte fandtes paa Johan Hartvig Ernsts Bord, da han
døde. Hans Saga var snart til Ende; vigtigst synes de Breve