39 / 302
20
Ordre til at støtte den russiske Regerings Krav om store danske
Flaaderustninger. Arnim meddelte dette til Simolin og til Osten.
Denne ønskede imidlertid ikke at skaffe de rustningsivrige Med-
t
lemmer af Statsraadet Støtte herved og lod i alt Fald flere Stats-
raadsmøder gaa hen uden at omtale Sagen. Gennem Simolin fik
Schack Rathlou Nys derom og meldte det til Arveprinsen. Da
Osten intet sagde, gik Arveprinsen selv til Arnim, og da han af
denne fik Rekræftelse paa Schack Rathlous Fremstilling, fik Osten
sin Afsked den 1 1 . Marts „just som han skulde gaa i Stats
raadet“ . 1
Ostens Fjernelse skete sikkert med alles Billigelse. Osten
ansaa selv Guldberg for Hovedmanden; denne har i saa Fald virket
parallelt med Schimmelmann og Bernstorff; men ivrigst har dog
nok Schack Rathlou været, og da han foreløbig overtog Posten
som Udenrigsminister, var det en naturlig Afslutning paa det Aars
Arbejde, hvorved han havde fortrængt sin Modstander.
Schack Rathlou havde efter den 17. Januar haft udmærket
Jordbund at arbejde i. Til omfattende Viden og praktisk Erfaring
i indre og ydre Politik bragte han et anset og pletfrit Navn og
en uafhængig Stilling. Saaledes gjorde alt det naturligt, at han blev
Hoffets Tillidsmand. Den Hindring, der kunde være opstaaet, om
han havde følt sig forpligtet til at kræve J. H. E. Bernstorffs Tilbage
kaldelse, forsvandt ved dennes Død; hvor oprigtig Schack Rathlou
end kan have beklaget dette Dødsfald, maatte han indse, at dette
forøgede hans egne Chancer. Mod A. G. Moltkes Tilbagekaldelse
stillede han sig afgjort; for Ditlev Reventlows arbejdede han
ikke. Fra hans Side skete intet alvorligt Forsøg paa at vende
tilbage til Fortidens Personer. Alligevel vandt han ikke blot
hurtig Hoffets Tillid og kom i nært Forhold til de kongelige Per
soner, men ogsaa den bernstorff-reventlowske Kreds satte sin
Lid til ham.
For Hoffet var Schack Rathlous Danskhed en Fordel; den
bernstorffske Kreds lagde Vægten paa hans adelige Blod og paa
lians Fortid som Bernstorffs gode Ven. Hans Indtræden i Stats-
t
raadet hilsedes med Glæde, og man knyttede sit Fremtidshaab
til ham, da Carl af Hessen ingen Indflydelse fik. Hans Politik