44 / 302
25
med Lands Tjeneste satte han sine Evner ind. Lange Rejser viste
ham Europas Lande og Folk, Paris lærte ham Europas Politik.
Saa kom han til Danmark, blev Leder af dets Udenrigspolitik,
og lidt efter lidt gled store Dele af den indre Styrelse over til
ham. Fra lille af havde Andreas Peter set op til ham med
Barnets Undren over det fremmedartede og fjerne, det som sjældent
viser sig, men da straaler af Berømmelse, af Guld og Stjerner.
Johan Hartvig Ernst havde beundret sin Bedstefader og i hans Stats
mandsgerning set Idealet for sin Livsbane, nu vinkede hans Be
rømmelse Brodersønnen. Allerede tidlig stillede Andreas Peter
sit Livs Bestik; i seksten Aars Alderen, da unge Adelsknøse
sjælden tænker paa andet end Heste, Hunde, blanke Vaaben og blaa
eller brune Øjne, spekulerede han paa Fædrenegaarden Gartow over
sin Fremtid og drøftede den i lange Breve til Onkelen.1 Dybt i
hans Karakter laa Pligtfølelse og alvorlig, religiøs Betragtning af
Livet. Det fjernede al Tanke om en ørkesløs Landjunkertilværelse
eller om Hofmandens flade Liv; fra Krigshaandværket vendte
han sig med Uvilje. Som lille Dreng havde han levet ivrig
med i Syvaarskrigen, jublet over engelsk-hannoveranske Sejre og
over Frederik den Stores Nederlag; men nu saa han med Gru
paa Begejstringen over det umenneskelige at udgyde Blod, gyste
ved Tanken om selv at gøre det. Vie sig til Retsvidenskaben
tænkte han en Stund paa; men den Lære var ham for lang og
svær, og tidlig ømfindtlig samvittighedsfuld ængstes han ved Tanken
om, at Liv og Død kan komme til at bero paa, hvor han lægger
Retfærdighedens Lodder. Efter ringe Tøven bryder han saa ud:
„Jeg vil gaa i dine Fodspor, Onkel, jeg vil lære Livet og Menne
skene at kende for at gribe ind i hint, styre disse.“ Saaledes
var lians Tanker og næsten lians Ord; det opfyldte Onkelens
lønlige Ønske. Johan Hartvig Ernst havde holdt af Brodersønnen
fra denne var ganske lille, og havde set store Evner hos den handle-
ivrige og iltre, men saare tænksomme Knægt; til selv at faa Børn
synes han ikke at have haft Tro. Hans kæreste Tanke blev at
opdrage Andreas Peter til sin Medhjælper; efter Haanden som hans
Stilling i Danmark fæstnes, vokser hans Haah om i ham en Gang
at se en Arvtager til den.