50 / 302
31
Afviklingen af Onkelens Bo krævede en Rejse til København.
Tidlig i Maj tog han og hans Hustru fra Hamburg; de besøgte
Venner paa Vejen, og først den 24. Maj var de paa Bernstorff.
Kun en Maaned varede Opholdet. Bernstorff befandt sig
ilde i København ; Vennernes kærlige Modtagelse kunde ikke kue
tusind pinlige Indtryk; Jorden brændte under hans Fødder. Sankte
Hans traf ham paa Tilbagevejen; Louise Gramm havde ønsket,
at Danmarks gode Genius vilde hindre hans Overgang over Bæl
terne, Bernstorff var glad ved, at hans gode Aand hjalp ham
over. Atter gæstedes mange Venner paa Tilbagevejen. Først
midt i Juli var man hjemme paa Dreyliitzow.1
Det Billede, Andreas Peter havde dannet sig ved Selvsynet,
uddybedes ved Samtaler før og efter med fortrolige Venner som
Prins Carl, Schimmelmann og Ditlev Reventlow, til hvem han
efter Onkelens Død havde sluttet sig nærmere end nogen Sinde,
og med hvem han havde paabegyndt en ugentlig, intim Brev
veksling, der først ophørte ved Reventlows Død elleve Aar efter.
Billedet var ingenlunde lyst. Selv efter Rantzaus Fald saa
alle, at det skortede den ny Regering paa Enhed og Fast
hed; der var endnu Kamp mellem Osten og Schack Rathlou,
Køller-Banner og Eickstedt stredes om Hærledelsen, ved Hoffet
florerede Intriger og Kabaler. Osten ansaa man for ude af Stand
til at lede den udenrigske Politik, og Mageskiftesagen, Johan Hart-
vigs store Arv, syntes hos ham i slette Hænder. Rent ilde stod
det med Finansstyrelsen. Efter den 17. Januar var Otto Georg
Pauli og Jørgen Erik Scheel bleven de raadende der, i Juli var
Adam Gottloh Moltkes Søn Joachim Godske traadt tik A. P. Bern
storff sagde kort og fyndigt, at Landets Finanser, hvis Tilstand
var rædselsfuld, aldrig havde været i saa uøvede Hænder.2
Man manglede saaledes Tillid til den ny Regering. Kun
paa Schack Rathlou byggedes der; af ham ventede man Ditlev
Reventlows Tilbagekaldelse, det vil sige Tilknytningen til den
gamle Tids Mænd. Schimmelmann og A. P. Bernstorff var enige
om, at netop Ditlev Reventlows Tilbagekaldelse, som de fandt
absolut nødvendig, vilde være Maalestokken for de herskendes
virkelige Tanker. 3