53 / 302
„de forfaldne Kammer- og Finanssager“ . Just hertil krævede
Schimmelmann hans Bistand. Hvad vilde alle Projekter og Re
former nytte, om der ikke kom Orden i den daglige Ledelse af
de økonomiske Anliggender? Her vilde Schimmelmann have en
Mand, paa hvis Evner han kunde stole, og hvem han kunde ar
bejde sammen med. Han og Schack Rathlou vidste, at A. P.
Bernstorffs Interesser og Uddannelse gik i denne Retning. Hertil
blev han kaldet; men medens Hoffet næppe ønskede ham paa
nogen anden Plads, tænkte Schimmelmann sig ganske vist Mulig
heden af, at Bernstorff skulde blive Ostens Afløser. I September
havde Schimmelmann gennem G. F. Numsen, der paa Vejen til
Rusland besøgte ham i Holsten og paa Schack Rathlous Vegne
forhandlede med ham, sat som Vilkaar for sin Tilbagevenden, at
Osten skulde fjernes, og givet Anvisning paa Bernstorff som Efter
følger. Det tør ikke bestrides, at han ogsaa i den følgende Tid
har ønsket at se Bernstorff paa Ostens Plads; men Hoffet har
ingenlunde betragtet det som en afgjort Sag.1
Den
12
. November afsendtes en Stafet til Dreyltitzow. Et
Brev fra Arveprinsen bragte den kongelige Kaldelse i varme og
smigrende Ord; man henvendte sig, hed det deri, til Bernstorff
i Tillid til hans Evner og i Overbevisning om hans patriotiske
og danske Sindelag.2 Breve fra Schack Rathlou og Schimmelmann
bad Bernstorff følge Kaldet. Den
17
. November ved Aftenstid
kom Kureren til Dreyltitzow. Bernstorff synes at have ventet
den.
Hans Beslutning var øjeblikkelig tagen. Endnu samme
Aften svarede han Arveprinsen, at han var rede til at træde i
Spidsen for den danske Finansstyrelse. Samtidig med at han
skrev til Schack Rathlou og takkede denne og Schimmelmann
for deres Venskab og Tilsagn om at yde ham al mulig Støtte,
meddelte han Ditlev Reventlow sin Bestemmelse og bad ham møde
sig paa Vejen til København.
Bernstorff havde saaledes ændret Beslutning siden Foraaret,
men dette er ingenlunde uforklarligt. Dels har han vistnok følt
sig i ikke ringe Grad forpligtet overfor Schimmelmann og
Schack Rathlou, naar de ved hans Onkels Minde besvor ham
om Bistand til at fortsætte hans Gerning. Men tillige var Bitter-
%
34