52 / 302
33
kun ved vi, at Carl af Hessen støttede ham. Han kom sidst i
September til København for at gaa til Norge og passe paa
Svenskerne. Stillingen gav ham en øjeblikkelig Indflydelse; han
brugte den til Fordel for Schimmelmann. Denne kom ind i den
ekstraordinære Finanskommission og fik den mægtige Stilling, som
Schack Rathlou ønskede at give ham.1
Schimmelmanns Tilbagekaldelse drog Bernstorffs med sig.
Schimmelmann var ingenlunde forhippet paa at tage Affære, og
han stillede sine Betingelser. Først og fremmest krævede han,
at Rosenkrantz, den tidligere Statsminister, som Schack Rathlou
havde ønsket at faa ind i Konseillet, skulde holdes ude. Heri
maatte man føje ham. Endvidere krævede han Bernstorffs og
maaske ogsaa Ditlev Reventlows Tilbagekaldelse. Om han har
sat meget ind paa det sidste, faar staa hen; hans Stilling har
vel været omtrent som Schack Rathlous; de vilde i og for sig
nok gøre den Uret, der var tilføjet Overkammerherren, god igen
og satte hans paalidelige Støtte højt; men de bøjede dog let af
for Hotfets Modstand. Ditlev Reventlow vilde Hoffet hverken
nu eller siden høre Tale om; derved var intet at gøre. Med
Bernstorff var det anderledes. Her var Schack Rathlou og Schim
melmann enige, Carl af Hessen støttede dem, og Hoffet maatte
give efter. Angaaende den Modstand, der har været, vides kun
fra Carl af Hessen, at Juliane Marie ikke yndede Bernstorff.
Dette er ingenlunde urimeligt; mellem de to var der altid et
køligt Forhold. Da Prins Carl havde bragt Sagen frem for
Dronningen, gik det imidlertid snart i Orden, og den
12
. No
vember var Bernstorffs Tilbagekaldelse besluttet.
Det er blevet sagt, at Hensigten var, at han skulde afløse
Osten.“ Dette er dog ikke ganske rigtigt. Havde man ønsket
dette, da havde man vel ikke ventet saa længe med at give Osten
Løbepas, ikke ladet Bernstorff først overtage en vigtig Post for
kun fire Maaneder efter at forlade den, og endelig ikke, da Osten
omsider fik sin Afsked, ledt i alle Kroge efter en anden, før man
valgte Bernstorff. Endnu mere afgørende er det, at man havde
ganske anden Brug for ham. Det var rigtigt, som Arveprinsen
skrev i sin Skrivekalender, at man hentede ham til Arbejde med
3