49 / 302
30
Dette var hans Standpunkt. Han havde vendt Danmark
Ryggen, da Onkelen døde.
Indtrykket af Dødsfaldet var overvældende. „Jeg har mistet
en Fader, der paa en Gang var min Vejleder, min Støtte, mit
Livs Lykke og Glæde. Min Sorg er uhyre. Jeg kan ikke, jeg
vil ikke finde Trøst,“ skrev han til Ditlev Reventlow, Onkelens
nærmeste Ven. Snart genvandt han dog sin Ligevægt, og endnu
dybt greben skrev han til sin Veninde Louise Gramm: „Jeg ønsker
altid at tænke og handle som en Kristen, der er underdanig og ydmyg
og aldrig miskender Guds Godhed, som altid bør tilbedes og altid
er medynksfuld.“ 1 Tusind praktiske Ting optog ham; han var
Universalarving og Tantens Værge, Onkelens Bo var stort og ind
viklet, dets Status vistnok tvivlsom. Til sidst i Marts maatle
han blive i Hamburg, saa vendte han og hans Hustru tilbage til
Børnene og Landlivets Foraarsro paa Dreyltitzow.
Tankerne gik ofte til København. Han oprørtes over den
Modstand, Planen om at hædre Onkelens Minde mødte, og dadlede
strengt meget af, hvad der skete. Baade Onkelen og han havde
set uvillig paa de ny Magthaveres Fremfærd mod de fængslede
og betragtet det som højst tvivlsomt, om man retfærdigt kunde
ramme andre end Struensee, da det viste sig, at der ikke havde
eksisteret nogen Plan om at afsætte Kongen. Trods deres flammende
Had til Struensee og hans Hjælpere vilde Processens Gang og
hele Sagens Udfald være bleven anderledes, om Bernstorfferne
havde raadet. Nu mente de altfor ofte at kunnet spore Rantzau-
Aschebergs grumme Sind; de fandt, det var lige skammeligt, at
Guldberg, der havde været med den 17. Januar, sad i Dommer
kommissionen, og at en af Struensees første Hjælpere, Rantzau,
fik Belønning for dobbelte Ugerninger.* Ved Siden af Kritiken
gik dog mildere Betragtninger, og A. P. Bernstorff anerkendte de
ledendes saare vanskelige Stilling. „Husk,“ skrev han til Louise
Gramm, der havde æsket hans Mening, „paa Madame Sévignés
Ord, at det er svært at ramme rigtig, naar man sigter paa lang
Afstand.“ 3
Snart fik han dog Lejlighed til at se alt paa nærmere Hold.