AndreasPeterBernstorff

Bernstorff og Moltke vedblev at være første Deputerede, skulde frem

tidig kun Penge-, Bank-, Mønt- og Kurssager ligge. Sammen med

Overskattedirektionen, hvor Schimmelmann havde Sæde, og hvor

Bernstorff allerede

. December var indtraadt, og Skatkammeret,

hvor Schimmelmann ogsaa raadede, skulde Finanskollegiet vare

tage den egenlige Finansstyrelse. Tanken var imidlertid utvivl

somt, at de mest gennemgribende Finanssager skulde udgaa og

ledes fra den ekstraordinære Finanskommission.

Bernstorffs egenlige Omraade skulde det genoprettede Rente

kammer være; han blev her eneste første Deputeret og slap

efter sit eget Ønske at med Toldsagerne ved Genoprettelsen af

Generaltoldkammeret, hvor J. G. Moltke blev første Deputeret. I

det genoprettede Bjærgværksdirektorium og Generallandøkonomi-

og Kommercekollegium blev baade Bernstorff og Moltke første

Deputerede.

Bernstorff fandt den ny Ordning, som jo i væsenlige Hen-

seender var en forbedret Udgave af Ordningen fra før Struensee-

tiden, simplere, hurtigere og billigere end den tidligere, og var i

det hele vistnok tilfreds med det Grundlag, hans fremtidige Virk

somhed havde faaet. Ogsaa de personelle Forhold i sine Kon

torer fandt han antagelige. Schimmelmann og Schack Rathlou

havde villet skaane ham for Bryderi med Ordningen heraf; men

han havde selv ønsket at være med derved. Adskillige ubruge

lige Personer blev fjernede; de to Deputerede Frederik Carstens

og Alexander Berner, som han havde beholdt i Rentekammeret,

tilfredsstillede ham i det hele foreløbig; derimod var han ked af,

at John Erichsen, hvis Dygtighed han satte overmaade højt, var

gaaet fra Rentekammeret over i Generaltoldkammeret.1

Det var ikke alene de Sager, som direkte vedrørte ham selv,

der lagde Beslag paa hans Interesser. Fra første Færd af var

intet Punkt af Styrelsen ham ligegyldigt; - hans Interesse og Kritik

var altid vaagen, han holdt sig vel altid nøje inden for de Grænser,

hans Stilling anviste, men fortrolige Udtalelser viser hans Opfattelse

og det Modsætningsforhold, hvori han paa afgørende Punkter be

fandt sig til de herskende Principper.

Hovedsagen er hans Kritik af den øvrige Centralstyrelse.