AndreasPeterBernstorff_1899

62 / 302

43
Forsvar for det stærke Pres, man lagde paa Koés for at faa ham
til at gaa ind paa at sælge sine Aktier. Det lykkedes, og her­
med var efter Bernstorffs Mening tilvejebragt den eneste Be­
rettigelse, et Lotteri kunde have, nemlig at dets Overskud kom
Landet umiddelbart til Gode.1
Bernstorff var ingenlunde gaaet letsindigt med fil Bankens
Inddragelse, der som bekendt lige siden da har været Gen­
stand for de skarpeste Angreb, især paa Grund af de Misbrug
ved Seddeludstedelsen, det aabnede Vejen til.8 Han ansaa Sagen
for overordentlig vigtig og følgesvanger, men mente, at Risikoen
og Ulemperne var mindre end Fordelene. Fortjenesten af Banken
beregnedes til 200.000 Rdlr. om Aaret, af Lotteriet budgetteredes
en aarlig Vinding paa 150.000 Rdlr., tilsammen 350.000 Rdlr.
Dette var mere end den af Schack Rathlou i September bereg­
nede aarlige Underbalance, og dennes Dækning har sikkert netop
været et Hovedformaal med hele Affæren saa vel for Bernstorff som
for Schimmelmann. Hermed mente man, at det væsenlige var
opnaaet, og allerede i Maj 1773, da Bernstorff var bleven Uden­
rigsminister og dermed uventet hurtig løst fra Finansstyrelsen,
udtalte han, at Vinterens Arbejde havde tilvejebragt en Balance
i Budgettet, som man nok skulde bevare, om man blev fri for
ny Omvæltninger som den struenseeske.3
Set fra dette Synspunkt og fremdeles naar der tages Hensyn
til, at man ved Bankens Erhvervelse slap bort fra den ingen­
lunde behagelige Kendsgerning, at Oktrojen af 1736 var evig­
varende, lader der sig næppe indvende meget mod Overtagelsen.
Men ubetinget graverende saa vel for Schimmelmanns som for
Bernstorffs finansielle Talent er det, at man ikke skabte Garan­
tier for Misbrug ved Seddeludstedelsen.
Bernstorff var ganske paa det rene med, at en Bank var en
farlig Institution; hans Breve og Forestillingen af 11. Februar
viser tillige klar Erindring om, hvorledes Farerne var traadt frem
for ikke mange Aar siden under den store Finanskrise 1763 — 1764,
da Seddeludstedelsen var stegen i Forhold til Statens Gæld til
Banken, hvorved Status blev usolid. Schimmelmann havde den
Gang reddet Situationen; men det man da havde besluttet, snarest