AndreasPeterBernstorff

at faa Statens Gæld til Banken afbetalt, var ganske slaaet

fejl. Gælden var tværtimod stegen, Banksedlernes Antal ligesaa,

men Kursen sunken. Nu ved Overtagelsen gik man ud fra, at

Finanserne snart igen maatte laane hos Banken, men at dette vilde

fremkalde en ny uforholdsmæssig stor Seddelforøgelse, maatte

man indse og forudse Kalamiteter som i Aarene

1760

—

1763

. Her

glemte Schimmelmann og Bernstorff, hvad de selv havde op

levet, og søgte af Hensyn til den øjeblikkelige Fordel ved at have

Banken ved Haanden, naar det kneb, ikke Sikkerhed mod ny

Farer. Ganske vist udtalte Bernstorff, at det var Hensigten,

at Banken ogsaa fremtidig skulde bevare sin gamle Form og

sine Love og være adskilt fra Finanserne.1 Men hvad betød

dette, naar man lod Overskattedirektionen faa Bestyrelsen af den?

Det var det schimmelmannske Æskesystem, der forblindede Bern

storff; Overskattedirektionen hørte jo lige saa vel til „Finanserne“

som f. Eks. Finanskollegiet. Naar derfor Bernstorffs første Bio

graf Eggers forsøger at fri ham for Ansvaret for Banksagen

1773

da er dette uberettiget.“ Bernstorff bærer tværtimod Hovedansvaret,

for saa vidt det er ham, der til syvende og sidst overvinder

Schimmelmanns vaagnende Betænkeligheder. Noget andet er det,

om Eggers bar Ret i Paastanden om, at Bernstorff siden bestemt

modsatle sig Seddelmassens Forøgelse, i Forbindelse, efter hvad

Bernstorff selv skal have sagt til Eggers, med Thott: Dette lader

sig for Øjeblikket ikke eftervise, blandt andet fordi Bernstorff nu

straks gik ud af den egentlige Finansstyrelse, og hans Stilling

til de følgende Aars Finanspolitik kun ad Omveje kan forfølges.

Det taler dog noget til Fordel for Eggers’s Paastand, at vi

allerede i Sommeren

1773

har Udtalelser af Bernstorff om, at

Schimmelmann bør gøre andre Udveje til at skaffe Penge, saa

man kan undgaa Banken.;i Men i øvrigt følger Bernstorff helt

igennem Schimmelmanns Politik; der kan have været Menings

forskel paa enkelte Punkter, men under sit første Ministerium

har Bernstorff ingen selvstændig Finanspolitik, og hans eneste

betydeligere Indsats i den er, hvad der knytter sig til Bankens

Overtagelse af Finanserne.

Vi ser ham her som en energisk og praktisk Mand, men