68 / 302
49
land var den naturlige Allierede og laa hans Hjerte nærmest;
over for Woodford fremhævede han stærkt sin hannoveranske
Afstamning og sit Haab om at kunne give gamle varme Sympa
tier Raaderum. Over for Rusland tog Bernstorff sin Onkels Politik
i Arv; men mellem hans Tilslutning til Rusland og den, der
havde sin Repræsentant i Scliack Rathlou, som med Rette var
bleven anset for ganske særlig knyttet til det russiske System,
var der dog den Nuance, at Bernstorff langt stærkere end Schack
Rathlou følte den Fare, der kunde true Danmarks Selvstændighed
fra den mægtige Allierede, og saa det som en Hovedopgave at
vogte sig for den. Nær i Forbindelse hermed stod en meget
rolig Betragtning af de Forhold, der havde voldt den danske
Regering saa mange Bekymringer siden den
17
. Januar.
Paa engelske Intriger troede han ikke og mente, at „Dan
mark ikke havde anden Fjende end Sverige“ . Men hvor beret
tiget han end fandt Mistilliden til Gustav III, saa behøvede man,
mente han, dog ikke at frygte. Danmark-Norges militære Stilling
og dets Alliance med Rusland gav det en stærk Defensiv, og
vilde Gustav III udfordre, saa skulde man vise ham dette med al
ønskelig Kraft.1
Først og fremmest vilde Bernstorff lægge Slutstenen paa
Onkelens Mageskiftepolitik, men dernæst indskrænke sig til en
urokkelig Defensiv og Neutralitet for at støtte Landets Genrejs
ning efter de sidste Aars Storme og den finansielle Misere.
Med Eftertryk skriver han til Gesandterne, at det er „l’an-
cien système“ , der skal sættes i Kraft, det der i en lang Aar-
række havde bidraget til Statens og Fyrstens Ære og Lykke.
„En fuldkommen Uafhængighed, Nordens Ro, et intimt Venskab
med Rusland og med de Magter, der tiltræde det samme System,
et almindeligt Venskab med de andre, fra vor Side sikret ved
den hæderligste Optræden, Ønsket om at udvide vor Handel
uden at saare vore Rivaler, det er Grundlaget for alle Planer og
Foretagender.“ 2
Foreløbig bragte ydre Forhold ingen Forstyrrelse i disse
Forsætter, og Bernstorff kunde med Kraft sætte sig ind i sin ny
Gerning. Mageskiftesagen var af Schack Rathlou bragt til sit
4