73 / 302
54
Kongens egenlige Vogter i disse Aar var Overhofmarskal
E. C. E. Schack, en ubetydelig og letsindig Mand, der nød alle de
Fordele, Hoffet gav ham til Løn for hans paalidelige Troskab.1
Var der intet andet at yde, skaffede de store Gebyrer efter en
Regn af Titler og Dekorationer ham, der tillige var Ordens
sekretær, en velkommen Indtægt. Hver Tjener, der ansattes hos
Kongen, blev tagen i Ed; vi har endnu opbevaret en saadan,
affattet af Guldberg og til Vitterlighed underskreven af Schack.2
Tjeneren, en Niels Schiørring, lover højtidelig ikke at røbe noget
som helst af, hvad han i sin Tjeneste maatte se eller høre. Uden
Schacks, Juliane Maries eller Arveprinsens Følge tillodes det ikke
Kongen at færdes ude; naar det ved Foraarstid hændte, at Kongen
ønskede større Frihed paa sine Spasereture og absolut vilde bort
fra Byen, maatte Juliane Marie, skønt ugerne, tage med til Frede
riksberg eller et af de andre Slotte, medens det øvrige Hof blev
paa Christiansborg.3
Med lignende Midler som Struensee sikrede Hoffet sig saa-
ledes Kongens Person og Underskrift, og maaske med Undtagelse
af, at det ikke vides, at Schack nogen Sinde vovede at lægge Haand
paa Kongen, blev denne Behandling den samme efter som før
den
17
. Januar. Skinnet af, at han selv regerede, opretholdtes,
selv om det ofte, f. Eks. naar man fik fyrstelige Gæster, var
yderst vanskeligt at skabe en passende Ordning, hvilket i høj
Grad pinte Bernstorff, der som Udenrigsminister særlig fik med
sligt at gøre. Planer, som Juliane Marie i Tiden efter
1772
ud
talte til Frederik II, om at lade Kongen indgaa et nyt Ægteskab,
kan næppe have været alvorlig mente, de bar i alt Fald ingen
som helst Frugt.4 Tanker om at indføre et Regentskab har
næppe gaaet dybere; den engelske Gesandt siger ganske vist, at
Bernstorff skal have været stemt derfor, og i Efteraaret
1774
gik der Rygter om, at Juliane Marie vilde lade Arveprinsen gøre
til Regent under Navn af Statholder og Generalissimus for Hæren,
en Plan som Frederik II fandt meget fornuftig, men der skete
intet.n Juliane Marie, hendes Søn og fortrolige tog uden For
maliteter Struensees og Caroline Mathildes Plads.
En naturlig Ændring i dette Forhold maatte dog forudses,