Previous Page  79 / 302 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 79 / 302 Next Page
Page Background

60

Schack Rathlou fjernet, medens Juliane Marie fandt det klogest

at beholde dem begge, men om at ofre Guldberg for nogen anden

kan der aldrig have været Tale.

Saaledes blev Guldberg fra først af Hoffets første Tillids­

mand; havde han nu haft en Statsmands Kundskaber og prak­

tiske Erfaring, vilde han straks være kommen paa en Plads, der

svarede til den, han officielt fik otte Aar senere. Men Guldberg

var en Stuelærd, der vel har haft Interesse for Statssager og

nogen historisk, teoretisk Viden derom, men derimod ikke prak­

tiske Kundskaber eller Erfaring; dette bestemte hans Stilling

og Politik.

Store Udsigter aabnede sig for ham efter

17

. Januar, og de

blev større,efterhaanden som

Forholdene kom i Ro.

Hurtig

indsaa han, at han kunde naa langt ved Herskabernes Gunst,

om han gik langsomt og forsigtigt frem; men spændte han

Buen for tidlig eller for højt, kunde den lettelig briste. Usikker

følte han sig i høj Grad i de første Aar; han vidste, at Mini­

strene kunde knuse ham med deres Sagkundskab og Erfaring,

om han krydsede deres Veje. Derfor lod han dem ene i Kon-

seillet, nøjedes med den beskedne Post som Kabinetssekretær hos

Arveprinsen og søgte at blive i Skyggen. Hans hele Adfærd

svarede dertil.

Kun saare sjælden viste han sig offenlig og altid paa en

beskeden Maade, der gav sig Udtryk i en tarvelig Klædedragt

og i de jævneste Livsvaner. Kun den, der iagttog ham nærmere,

lærte hans store Selvfølelse at kende og anede den stille Mands

Ærgerrighed.

Efter Popularitet higede han dog alligevel; tidlig

saas han omgiven af et helt Klientel, og

trods Beskedenheden

ønskede han nok, at det skulde vides og respekteres, at Vejen

til Gunst og Naade gik gennem ham.

Hvad han manglede,

var fin Selskabsdannelse og den endnu vigtigere Takt. Guld­

berg kunde handle bravt og virkelig højsindet; men han stødte

idelig an ved sin Mangel paa Begreb om, hvad man i en given

Situation kunde sige eller gøre. Selv anede han ikke slige For­

syndelser; men højadelige Modstandere stødtes over sligt, der

mindede dem om Bedemandens Søn.