Previous Page  83 / 302 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 83 / 302 Next Page
Page Background

64

enkelte Udbrud af Stædighed eller barnagtig Selvraadighed, er Tale­

rør for de andre to, medens disse deler Myndigheden. Guldberg er

Teoretikeren, der formulerer og begrunder Systemets Principper;

praktisk spiller Juliane Marie i den første Tid Hovedrollen, der­

efter overlader hun Guldberg Kontrollen med den indre Slyrelse.

Her har han taget al virkelig Magt — undtagen i Bernstorffs

Departementer og i de Finanssager, hvor han endnu lader

Schimmelmann herske —, da Juliane Marie i Løbet af

1778—1779

paany træder stærkere frem for at overtage ogsaa Udenrigspoli-

tiken. Saaledes fuldbyrdes Planerne fra

1772

, langsomt vindes

den Myndighed tilbage, man den Gang var nødt til foreløbig at

overgive Ministrene. Den direkte Indgriben og Magterobring sker

ved Guldberg; men dog gør han ikke Skridtet fuldt ud. Han

lader sig vel i

1777

adle, men gaar ikke ind i Konseillet; han

forstaar, at hans uregelmæssige Indflydelse bedre trives uden for

end i Konseillet. Derimod rydder han i

1780

sin Hovedmod­

stander af Vejen.

Nøjagtige Tidsgrænser og helt præcise Bestemmelser kan

ikke gives, hvor det drejer sig om en Indflydelse, der stiger

fra Dag til Dag; men som her skildret er dog i Hovedsagen

Guldbergs Bane, saaledes som han selv bestemmer den.]

Visse Hovedsider af hans Karakter og Væsen har det sin

Interesse at fremhæve efter Bernstorffs og andre nærstaaendes

Skildring.

Med en Bestemthed, der aldrig fornægter sig, hvor afgjort en

Modstander han ellers blev, fremhæver Bernstorff, hvor brav og

retskaffen en Mand Guldberg er. Al Tale om unohle Sider hos

denne maa forstumme over for dette mange Gange gentagne

Vidnesbyrd. Bernstorff roser hans gode Vilje og uegennyttige

Hensigter, han priser hans milde Karakter og tager ham jævnlig i

Forsvar mod stærke Angreb.2 Før han gik med til den Sammen­

sværgelse, der styrtede Guldberg, stillede han som ufravigeligt

Vilkaar, at der ikke maatte krummes et Haar paa dennes

Hoved, men at han skulde fjærnes med Ære. „Jeg holder mere

og mere af den Mand, efterhaanden som jeg lærer ham bedre

at kende,“ udbrød han med Varme i

1776

2 og fremhæver ved