83 / 302
64
enkelte Udbrud af Stædighed eller barnagtig Selvraadighed, er Tale
rør for de andre to, medens disse deler Myndigheden. Guldberg er
Teoretikeren, der formulerer og begrunder Systemets Principper;
praktisk spiller Juliane Marie i den første Tid Hovedrollen, der
efter overlader hun Guldberg Kontrollen med den indre Slyrelse.
Her har han taget al virkelig Magt — undtagen i Bernstorffs
Departementer og i de Finanssager, hvor han endnu lader
Schimmelmann herske —, da Juliane Marie i Løbet af
1778—1779
paany træder stærkere frem for at overtage ogsaa Udenrigspoli-
tiken. Saaledes fuldbyrdes Planerne fra
1772
, langsomt vindes
den Myndighed tilbage, man den Gang var nødt til foreløbig at
overgive Ministrene. Den direkte Indgriben og Magterobring sker
ved Guldberg; men dog gør han ikke Skridtet fuldt ud. Han
lader sig vel i
1777
adle, men gaar ikke ind i Konseillet; han
forstaar, at hans uregelmæssige Indflydelse bedre trives uden for
end i Konseillet. Derimod rydder han i
1780
sin Hovedmod
stander af Vejen.
Nøjagtige Tidsgrænser og helt præcise Bestemmelser kan
ikke gives, hvor det drejer sig om en Indflydelse, der stiger
fra Dag til Dag; men som her skildret er dog i Hovedsagen
Guldbergs Bane, saaledes som han selv bestemmer den.]
Visse Hovedsider af hans Karakter og Væsen har det sin
Interesse at fremhæve efter Bernstorffs og andre nærstaaendes
Skildring.
Med en Bestemthed, der aldrig fornægter sig, hvor afgjort en
Modstander han ellers blev, fremhæver Bernstorff, hvor brav og
retskaffen en Mand Guldberg er. Al Tale om unohle Sider hos
denne maa forstumme over for dette mange Gange gentagne
Vidnesbyrd. Bernstorff roser hans gode Vilje og uegennyttige
Hensigter, han priser hans milde Karakter og tager ham jævnlig i
Forsvar mod stærke Angreb.2 Før han gik med til den Sammen
sværgelse, der styrtede Guldberg, stillede han som ufravigeligt
Vilkaar, at der ikke maatte krummes et Haar paa dennes
Hoved, men at han skulde fjærnes med Ære. „Jeg holder mere
og mere af den Mand, efterhaanden som jeg lærer ham bedre
at kende,“ udbrød han med Varme i
1776
2 og fremhæver ved