AndreasPeterBernstorff

Siden af sin bitre Kritik af Guldbergs Indflydelse, at uden hans

Retskaffenhed og Bravhed vilde det være tusind Gange værre.

Han roser hans Økonomi og glæder sig over, at en mægtig Ynd

ling nu er noget andet end under Frederik V og Tonen ved

Hoffet sædelig og god. Med Tanken paa, hvad der ligger før den

. Januar og paa Kongens Sindssygdom, paapeger han, hvor

godt det er, at en saa hæderlig Mand som Guldberg spærrer

Vejen for slette Indflydelser;1 i

1773

, da Guldberg politisk endnu

var meget forsigtig, og Bernstorff troede, at hans Ærgerrighed

lod sig standse, sagde han, at hans Indflydelse i det hele var god,

og at han snarere fortjente Ros end det modsatte.2

Alt dette vejer tungt til ve$ Bedømmelsen af Mennesket

Guldberg, og i de fremmede Gesandters Skildringer er der ikke

nogen Udtalelse af Vægt, der gaar i anden Retning. Naar man

nu og da kaldte Guldberg snu og krybende, tager dette Udtryk

ikke Sigte paa hans Karakter, men hæfter sig -til hans rent ydre

Optræden, til Modsætningen mellem hans beskedne og tarvelige

Væsen og hans Ærgerrighed og virkelige Magt/’

Men dette var kun den ene Side af Sagen. Havde Guldberg

holdt sig til sine Enemærker og officielle Sekretærforretninger, da

havde hans andre Sider ikke krævet Bedømmelse; nu æskede han

uklogt Dom over Statsmandsevner.

„Han er en lærd, der har forfattet en udmærket Verdens

historie, men kun kender Verden og Statssager af Bøger,“ saa-

ledes skildres Guldberg i

1773,4

og lignende Udtalelser om ham

træffes uafbrudt siden. Bernstorff fremhæver, hvor pedantisk,

ukyndig og uerfaren han er, hvor selvtillidsfuld og fuld af For

domme, som han ikke selv ved af, hvor uimodtagelig for en Argu

mentation, der ikke behager ham. Guldberg stræber vel efter at

handle systematisk og konsekvent; men det lykkes ham aldrig.

Han fører store Principper og Teorier i Munden, men naar der

skal handles, anvender han Teorierne forkert eller lader sig dreje

af enhver, der faar hans Øre. Hans Synskreds er snæver; han

ræddes for alt, hvad han ikke kender, men omvendt gaar han

blindt ud i de største Vanskeligheder uden at forstaa en Beslut

nings Konsekvenser.