87 / 302
68
1772
—
1780
maa blive en noget anden. Hoffets Indgriben skabte
den Usikkerhed, der udelukkede Muligheden for en Reformpolitik;
der blev Stagnation for Fremskridt. Dette er Hovedsagen. Der
mangler en Premierminister med fuld Myndighed og fuldt Ansvar,
Systemet udelukker ham; i Guldberg selv var der ikke Tømmer
til en saadan.
Paa et Par Omraader synes man dog at finde realpolitiske
Principper, nemlig i Bestræbelserne for at skyde Borgerne frem
paa Adelens Bekostning og i Arbejdet for Hævdelsen af den
danske Nationalitet.
Gennemført Lighed i Anvendelse af borgerlige og adelige i
alle Embeder stemmer med de Grundsætninger for dansk Ene
vælde, som Guldberg altid fastholdt og som hans egen Fødsel og
Opdragelse gjorde ham til naturlig Talsmand for. 1 Efter den
17
. Januar ledtes Juliane Marie og Arveprinsen i samme Ret
ning ved Modsætningsforholdet til den gamle højadelige Konseils-
kreds og Ønsket om at vinde Støtte i de borgerlige, danske
Kredse. Højadelige Ministre som Schack Rathlou, Thott og Bern-
storff slap man dog ikke for; men Hoffet bestræber sig for at
hindre dem i at fylde Departementerne med Standsfæller. Herom
leveredes en Række Kampe mellem Hoffet og alle Ministrene,
i det ogsaa Eickstedt heri stillede sig paa sine Kollegers Side
og indpodede Kronprinsen sine høje Tanker om Adelen.2 Naar
en Deputeret afgik, stredes man, om Efterfølgeren skulde være
adelig eller borgerlig, saaledes f. Eks. da den borgerlige Rente-
kammerdeputerede Fr. Carstens døde i Oktober
1774
.
Hoffet
vilde have en borgerlig Deputeret, Ministrene den adelige Amt
mand Otto Frederik Bardenfleth; men først efter meget lang Mod
stand lykkedes det at faa denne ind, og rimeligvis kun fordi Hoffet
ikke i Øjeblikket kunde finde nogen præsentabel borgerlig. Her
som i andre slige Tilfælde undgik Ministrene forsigtig at angribe
selve Princippet, men holdt fast sammen i de enkelte Tilfælde.;!
I Naadessager var det vanskeligere. Hoffet uddelte bøje Titler og
Dekorationer til borgerlige saa vel som til adelige, uden Hensyn til
Stand. Her var, mente Bernstorff, Guldbergs Indflydelse afgørende.
Arveprinsen og Juliane Marie yndede egenlig Adelen, Guldberg