Previous Page  91 / 302 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 91 / 302 Next Page
Page Background

72

Litteraturen. Bernstorff, der altid havde set med Ubehag paa

den stærke nationale Fordom, som han kaldte den, følte sig i alt

Fald kun lidet trykket af den, og i Efteraaret

1774

fandt han,

at baade Guldberg og Arveprinsen ikke var nær saa udpræget

danske som før; kun Schack Rathlou var endnu meget ivrig, og

ogsaa hos ham generede Danskheden kun sjælden.1 Om nogen

virkelig Svingning var der dog ikke Tale. I den Instruks, der i Sep­

tember

1774

medgaves Schaek Rathlou, da han skulde hente Arve­

prinsen en Brud i Mecklenburg, og som var Udtryk haade for Schack

Rathlous og Hoffets Meninger, betones det nationale Synspunkt

stærkt; erklæret Iver for alt Dansk er nødvendig for Arveprinsen,

siges det, det lægges Prinsessen paa Sinde saa hurtig som mulig at

lære det danske Sprog, og det fremhæves, at man kun med Uvilje

ser fremmede træde i Hoffets Tjeneste.“ Det sidste var Hoved­

punktet, her vilde Hoffet manifestere sin Danskhed.

indfødsretslovens Tilblivelse er et karakteristisk Eksempel

paa Hoffets Politik.:i

Utvivlsomt havde Sagen længe været paa Tale mellem Hoffet

og Schack Rathlou og Eickstedt, før Schack Rathlou i Henhold

til mundtlige Aftaler udarbejdede og den

17

. Oktober

1775

til

Arveprinsen indleverede nogle „Momenta til Forslag til fremmedes

Udelukkelse af Bestillinger og Embeder i Hs. Majestæts Riger og

Lande“ . Derpaa udarbejdede Guldberg et nyt Forslag, der i det

hele fulgte Schack Rathlous. Det blev færdigt ved Aarets Udgang

og blev paa ny forelagt for Schack Rathlou, der den

4

. Januar

1776

foreslog forskellige Ændringer, som blev fulgt. Til disse

Forarbejder er der intet at sige, men afgjort forkasteligt var det,

at man derefter gik uden om Konseillet og afgjorde Sagen ved

Kabinetsordrer; om en Lov, der erklæredes for en Rigsgrundlov,

hørtes ikke det samlede Statsraads Mening.

Bernstorff fik først sent Nys om Sagen; men dens Vigtighed

forekom ham saa stor, at han uden Hensyn til Hoffet bestemt

krævede Loven forelagt i Konseillet, men uden at kunne sætte

sin Mening igennem. Da han i Begyndelsen af Januar lærte

Lovens Enkeltheder at kende, rettede han stærke Angreb paa

disse, men heller ikke derved opnaaede han noget. Medens alle