76
ragende i nogen Retning.1 Sikkerlig havde Bernstorff store Vanske
ligheder ved at faa et saadant Diplomatkorps oplært til sin ener
giske, harmoniske og maalbevidste Udenrigspolitik.
Hans hele Paastand er vistnok fuldt berettiget; man har et
stærkt Indtryk af, at der i disse Aar overalt mangler dygtige
Kræfter. Men paa den anden Side skyder hans Kritik af Indføds
retsloven noget forbi Maalet; betydelige Mænd gror ikke frem paa
Kommando. Alligevel er Indfødsretslovens Betydning vistnok hleven
overvurderet. Den er et Udtryk for en vaagnende dansk Folkebe
vidsthed, som altid bør holdes i Ære; men at vi vandt vort Land
for os selv, skyldes andet end Love mod Udlændinge. Vi kom
mer her dybere, til hele Enevældens System, til Folkets politiske
Umyndighed, der først sent afkastes, og endelig til Forholdet til
Holsten, der overhovedet svækker Indfødsretslovens Betydning i
national-dansk Henseende. Ganske sikkert er det særlig danske
Følelser, der skabte Loven, men den maatte jo ikke være og var
ej heller Udtryk herfor, selv om den i Kongeriget vistnok særlig
blev opfattet saaledes, skønt der ogsaa i Hertugdømmerne var
almindelig Glæde over den. Holstenerne var indfødte saa godt
som Danske og Norske; men hvad hjalp det at lukke ved Elben
og spærre Hannoveranere og Mecklenburgere ude? Eiderporten
blev aaben, og Tyskeres Indflydelse i Danmark er sandelig ikke
forbi med
1776
.
Visselig var Hoffet og Guldberg dog her i nøje Samklang med
en fremaddrivende Stemning i Folket. Bernstorffs Vidnesbyrd,
at Loven modtoges med stor Begejstring rundt om, svarer nøje
til, hvad vi hører af andre samtidige og til mange litterære Be
gejstringsudbrud. For en Gangs Skyld var Guldberg med til noget,
der blev staaende, medens Tiden snart skyllede det øvrige bort.
Ved Indfødsretsloven ser vi en af Konseillets Medlemmer
række Haanden til, at en betydningsfuld Sag unddrages Stats-
raadet. Sligt var det, der muliggjorde Guldbergs System. Mini
strene holdt ikke fast sammen imod Hoffet. Bernstorff stod ene
i fast og ubøjelig Modstand imod Kabinetsregimentet.
Statsraadet kom i Februar
1772
til at tælle seks Medlemmer
foruden Arveprinsen, men før
1780
svandt det ind til fem. I