99 / 302
80
Værn imod Hoffels Nivelleringspolitik. Ogsaa Schack Rathlou
ønskede stor Myndighed lagt hos Kancelli- og Kollegiecheferne;
selv ønskede han en Gang at blive Chef for danske Kancelli
Ogsaa han frygtede Hoffets Indgriben og vilde styrke Konseillets
Magt.
Forbundet mellem disse to Mænd, der repræsenterede Dygtig
heden og Avloriteten i Konseillet, kunde være blevet overorden
lig vigtigt, saa meget mere som Schack Rathlou jo i Aarene
1773 —1774
stod med mægtig Indflydelse hos Hoffet i alle indre
Sager. Bernstorff saa dette klart og ønskede oprigtig, at Sammen
holdet mellem dem maatle vare; han forstod tidlig, at kun der
ved vilde det blive muligt at opretholde Konseillets Myndighed.
Endnu i Sommeren
1774
kunde Schack Rathlou udtale sig
med Tilfredshed om Bernstorff, og baade i Foraaret og Efteraaret
1774
kunde Bernstorff med Styrke fremhæve Schack Rathlous
udmærkede Egenskaber og erklære, at han var den eneste i Stats-
raadet, der fortjente Navn af virkelig Statsmand, og at han var
uundværlig for Staten.1 Men samtidig mærkes Tvivl om Sammen
holdets Styrke. Snart ses Tegn til, at Venskabet er kølnet, og
de første alvorlige Brydninger finder Sted.
Bernstorff anker
over, at Schack Rathlou ikke er helt ud til at stole paa,
at man ikke ved, hvor man har ham, at han er lunefuld
og mistænksom og ubehagelig at forhandle med. Endnu i For
aaret
1774
værger Bernstorff ham vel mod Beskyldningen for
Falskhed og siger, at han ikke har noget Bevis for, at Schack
Rathlou har villet modarbejde ham eller villet lægge Stene paa
hans Vej end sige ligefrem skade ham, men Mistilliden er vakt.
Det er ikke i Schack Rathlous Karakter, han søger Sikkerheden,
naar han tilføjer, at selv om Schack Rathlou har villet, saa
tror han ikke, at han har kunnet skade ham paa Grund af den
uafhængige Stilling, han indtager.2
Hvad der laa bag ved de rent uforklarlige Anfald af ubehagelig
Optræden eller Upaalidelighed hos Schack Rathlou, var vistnok
ikke blot et hypokondert Naturel, som Bernstorff selv jævnlig
skød frem som Undskyldning. Forklaringen laa væsenlig paa et
andet Punkt. Schack Rathlou gik imod Bernstorff, fordi denne