AndreasPeterBernstorff

Hoffet ud, naar dette laa paa Landet om Sommeren.1 Schack

Rathlou havde ikke ophørt med disse Besøg og udnyttede dem

godt.

Den relative Ensomhed paa Frederiksborg, Fredensborg

eller Jægerspris øgede den enkeltes Indflydelse, og Bernstorff var

i Reglen meget ked af disse Landophold, der fremmede Intriger

og alt hvad han afskyede. Nu i Juli

1776

skrev han til D.

Reventlow, at Schack Rathlou var paa Jægerspris og derved ret

havde Lejlighed til fortrolig Omgang med Guldberg og, tilføjede

han: „Jeg venter mig ny Projekter, som man sikkert skjuler,

indtil det Øjeblik, de skal udføres.“ 2

Dette var det Synspunkt, hvorunder Bernstorff fra nu af

maatte betragte Schack Rathlou som

Hoffets Hjælper,som Kon-

seillets Modstander i Stedet for dets

Hovedstøtte.

Men Schack Rathlou havde forregnet sig, da han byggede

paa Guldberg og Hoffet. Ved Nytaarstid

1777

melder Bernstorff’,

at Schack Rathlous Gunst pludselig er forsvunden, at han vel

næppe bliver afskediget, men hvis han søger om Afsked, utvivl

somt faar den, og at et virkelig godt Forhold mellem ham og

Guldberg næppe nogen Sinde mere vender tilbage. Tre Aar før

vilde Bernstorff ikke have nævnet sligt uden den dybeste Be

klagelse, nu konstateredes kun Faktum; Schack Rathlou er ham

ligegyldig, da han har svigtet sin Pligt.:I

Den Unaade, hvori Schack Rathlou var kommen, stod vist

nok i Forbindelse med de stærke Stridigheder mellem ham og

Eickstedt, hvori Guldberg stillede sig bestemt paa Eickstedts Side.

Forsoningen blev kun rent overfladisk, og fra nu af var Schack

Rathlous Indflydelse i rivende Tilbagegang. Tidspunktet var

kommet, da Guldberg mente at kunne undvære ham og fandt

andre Hjælpere mindre fordringsfulde. Snart efter afvistes be

stemte Forslag af Schack Rathlou, og midt i

1778

vilde han

trække sig tilbage.4 Man ønskede det dog endnu ikke, og Arve

prinsen formaaede ham til at blive; men Bernstorff fastslog, at

hans Indflydelse nu var forbi for stedse, og knyttede dertil den

hitre Bemærkning, at det for saa vidt var heldigt, som Schack

Rathlou ofte havde paavirket Guldberg ved voldsomme Raad og

alene har Ansvaret, naar Guldberg havde handlet efter disse.'1