AndreasPeterBernstorff

var ham for selvstændig og krydsede hans Planer. Bernstorff

maatte have Plads; han fyldte i Statsraadet og krævede Re

spekt for sin Vilje. Dette taalte Schack Rathlou ikke; i Kon-

seillet vilde han være Nummer et. Modsigelser ophidsede ham,

erklærede Bernstorff, og han mente blandt andet, at det første

alvorligere Sammenstød, de havde haft i Foraaret

1774

om en

i og for sig ubetydelig Sag, hvori der var blevet voteret skrift

ligt, og hvor Bernstorffs Mening havde sejret, havde kostet ham

en god Del af Schack Rathlous Venskab.1

Den Magt, Schack Rathlou besad, havde han naaet ved Hoffets

Hjælp, og i disse Aar besluttede han at fastholde den ved Hoffet, ikke

imod dette. Dette fandt sit Udtryk i hans nøje Alliance med Guld-

berg. Det siges, at Bernstorff allerede under sit Besøg i København

i Forsommeren

1772

bebrejdede Schack Rathlou, at han efter

stræbte Guldbergs Venskab, og advarede ham for Følgerne af

dette.2 Advarslen frugtede ikke, det blev et Led i Schack Rathlous

Politik at holde sig til Guldberg og øve Indflydelse gennem ham.

Men her stod Schack Rathlou paa Skillevejen: Bernstorff eller

Guldberg var Valget. Fulgte han Bernstorff, da maatte han gøre

Front mod Yndlingen og mod Hoffets hele uregelmæssige Ind

griben, ubønhørlig kræve Konseillets Myndighed respekteret, men

i saa Fald tillige respektere sine Kolleger og fremfor alt loyalt

give Bernstorff lige Myndighed med sig.

Dette vilde Schack Rathlou ikke; men han regnede grovelig

fejl, naar han troede at kunne sikre sin Magt ved Hjælp af Guld

berg. Forholdet mellem disse to var ingenlunde helt glat i disse

første Aar; de fremmede Gesandter ved at berette om jævnlige

Brydninger og om Situationer, hvor Juliane Marie havde Møje

med at forsone dem og bevare dem begge, der for hende var lige

vigtige. Det siges, at Schack Rathlou nu og da har vovet

direkte Angreb paa Guldberg for at faa ham fjernet, for derefter,

naar det var mislykkedes, paa ny at søge Støtte i hans Venskab.'’

Enkeltheder tør der her ikke lægges for megen Vægt paa, i sig selv

er det rimeligt nok. Vist er det imidlertid, at i Løbet af

1774 —1775

træffer Schack Rathlou sit Valg, og det skiller ham definitivt fra

Bernstorff.