AndreasPeterBernstorff

I December

1772

havde ban været Bernstorffs bedste

Støtte og nære Ven, endnu i Efteraaret

1773

var det ligesaa,

men da Bernstorff i Efteraaret

1774

gør D. Reventlow Rede for

sin Stilling, nævner han ikke mere Schack Rathlou mellem sine

nærmeste, men af Konseillet kun Eickstedt, der just havde rejst

Klagen over, at Schack Rathlou var bleven begunstiget mcd det

blaa Baand. Gregers Juel, en anden nær Ven af Bernstorff, havde

ligeledes fjernet sig fra Schack Rathlou. Vejene skiltes.1

I Løbet af

1775

glider de kendelig fra hinanden, og medens

Bernstorff i de foregaaende Aar om Sommeren, naar Schack Rath

lou var i Jylland, havde skrevet flere meget venskabelige Breve

til ham, findes der fra dette Aar kun et yderst køligt Brev, og i

sine fortrolige Breve omtaler Bernstorff ham næsten ikke. I For-

aaret

1775

stod han Bernstorff imod i en Sag om det slesvig-

holstenske Ridderskabs „fortwährende Deputation“ , hvor den ade

lige Fællesfølelse veg for Schack Rathlous danske Synspunkter.“

Hen paa Efteraaret kom et alvorligt Sammenstød mellem

Bernstorff og Hoffet, under hvilket Bernstorff truede med at tage

sin Afsked.3 Schack Rathlou var her med til at angribe Bern

storffs Myndighed paa det udenrigspolitiske Omraade, og omtrent

samtidig handlede han paa to Hovedpunkter imod ham. Ikke

blot lod han sit danske Sindelag faa et for Bernstorff ubehageligt

Udtryk ved ivrigt Arbejde for Indfødsretsloven, men ved at drive

Forhandlingen om denne vigtige Sag først bag Bernstorffs Ryg

og dernæst uden for Konseillet brød han afgjort det sidste Baand,

der bandt dem sammen: Hævdelsen af Konseillets Myndighed over

for Kabinettet.4

Hermed var Bernstorff og Schack Rathlou færdige med hin

anden; fra de følgende Somre findes der vel endnu Breve fra

Bernstorff til ham, men de er forretningsmæssige og skrevne af

en Mand, der blot ønsker at bevare den ydre høflige Form.

I Sommeren

1776

er Schack Rathlou helt inde paa den

Vej, han havde valgt sig, Intrigens hemmelige. Allerede i

1773

skrev Henriette Bernstorff, hvis skarpe Kvindeøjne længe havde

haft Mistillid til Schack Rathlou, spydigt til Louise Gramm, at

Schack Rathlou gjorde sig Flid for at trække sine Ophold ved