85 / 302
66
Dette er Hovedtræk i Guldbergs Statsmandsfysiognomi, og i
Hoffets Politik genfindes de samme.1
Fra Hoffet som Kongens Repræsentant skulde al Magt ud-
gaa.
Ministrene kunde man ikke undvære, men deres Magt
skulde paa alle Punkter holdes i Tømme. Statsraadsanordningen
gav Mulighed herfor, Midlet blev Kabinetsordrerne. Der er i den
hele Periode ingen Tid, hvor de ikke udstedes; men Tallet er sti
gende, og Omraadet udvider sig.2 Endnu i Efteraaret
1773
kunde
Bernstorff sige, at Sammenstødet mellem Hof og Konseil i Anled
ning af den saldernske Sag var enestaaende, og at Guldberg ikke
havde samme Magt som tidligere A. G. Moltke eller Holck.:! Et Aar
efter kunde han endnu fremhæve, at Ministeriet var mere stabilt
og enigt end nogen Sinde før siden
17
. Januar, at Guldberg
havde ringe Indflydelse i de egenlige Regeringssager og nok
skulde blive holdt nede af Departementerne og Konseillet.4 Men
halvandet Aar senere, i Foraaret
1776
, klager Bernstorff over,
at Kabinetsordrerne strømmer ud over alle Departementer, hans
egne undtagne. De udstedes om alt muligt, uden at Konseillet
er hørt eller blot underrettet. Departementerne bringes i Uorden,
de faar end ikke Tid til at gøre Forslag, men maa blot udfærdige
de Befalinger, der kommer til dem, i Reglen skrevne med Guld
bergs Haand, sjælden af Arveprinsen, og ingenlunde altid under
skrevne af Kongen.5 Hævdelsen af Suveræniteten i dens reneste,
mest absolute Form er Guldbergs politiske Hovedmaksime; hans
Yndlingsidé er, at kun gennem Kabinetsordrer kunde Kongen
give sin Suverænitet til Kende, ellers betød Kongen ikke
mere end „lille Mons i Slangerup“ , som en af hans Klienter
udtrykte sig.13 At det aldeles ikke var Kongen, men Hoffet, der
herskede uden noget lovligt Grundlag, vilde han ikke anerkende;
han saa rent ideelt paa Kabinetsordrerne; de blev for ham Ene
vældens Kvintessens. Kabinetsordrerne hævdedes som en af dens
Grundlove, som pragmatiske Sanktioner, sagde Bernstorff; naar
der forhandledes i Konseil eller Kommissioner, hændte det, at Arve
prinsen, i Mangel af Argumenter eller glemsom over for, hvad man
havde lært ham før Mødet, pludselig trak en underskreven Kabi
netsordre op af Lommen og med Ordene „Kongen vil det saa-