AndreasPeterBernstorff

de enkelte Ministres Autoritet undergravedes derved, og hvad der

kunde være uheldigt, naar det gjaldt Titler og Ordner, blev

rent ud fordærveligt, naar det gjaldt Embedsbesættelser. Mindre

Embeder maatte Ministrene som Regel overlade Hoffet, særlig i

Kongeriget Danmark; for Embedsbesættelser i Hertugdømmerne

eller i Norge havde man mindre Interesse. Men ogsaa vigtigere

Embeder i Centraladministrationen, i Højesteret og Hæren vilde

Hoffet besætte, og Konseillet maatte føre en voldsom Kamp for

at hindre rent meningsløse Afgørelser.1

Bag alt dette laa baade Luner og Principper. Juliane Marie,

Arveprinsen og Guldberg elskede Magten i denne Form, hvor

der var Taknemmelighed og Popularitet at hente, hvor man

kunde tjene Venner og Smigrere og sikre sig ny til at udbasune

ens Mildhed og Godhed. Men tillige vilde man herved fastslaa,

at Kilden til al Gunst var Kongen, og at uden gennem Hoffet

naaede man ikke frem.

Her er Guldberg fra føiste Færd af

almægtig. Han kender „Herskabernes“ Luner og Fordomme, ved

at dreje dem efter sit Hoved. „Han er,“ skriver Osten i Som

meren

1773

, „Vejen til al Naade og Velgerning og raader for

Regn og Solskin.“ 2

Endnu i

1774

—

1775

, hævder Bernstorff, er dette Omraade

Guldbergs egenlige Domæne.1 Der havde vel været Tider, hvor

han havde søgt at gaa videre, men endnu havde han stadig

maattet bøje af for Ministrenes Indflydelse, og i Efteraaret

1774

siger Bernstorff udtrykkelig, at hans Indflydelse paa den egenlige

Styrelse var ringe.4 Dette betyder tillige, at Guldberg i samme

Tid tillod Schack Rathlou at øve en betydelig Indflydelse. Ham

brugte man nemlig, saa længe Guldberg ikke selv turde træde

frem; der var ganske vist stærke Rivninger mellem disse to

Mænd, men i Hovedsagen fulgtes de godt ad.

Endnu i Som

meren

1776

spores der et intimt Forhold mellem dem; de

lægger Planer sammen og arbejder hemmeligt imod de andre

Ministre.0 Men allerede paa dette Tidspunkt emanciperer Guld

berg sig.

I Foraaret

1775

var Caroline Mathilde død, og en stadig

Kilde til Frygt og Ængstelse fjernet.6 Denne Begivenhed gav