78 / 302
59
ved Baller og Fester figurerede han heftigt. Alle Forestillinger,
som Bernstorff vovede, var frugtesløse; her som saa ofte mang
lede Prinsen Selvkritik. Havde han faaet en idé, slap han den
ikke let; han var trods sin Godmodighed smaalig og glemte
vanskelig den, der havde tilsidesat Hensynet til ham; man maatte
være yderst forsigtig for ikke at støde ham. Hvor det var muligt,
vilde han bestemme alt; da han ved sit Giftermaal
1774
dannede
sin egen Hofstat, sammensatte han den, saa han kunde hlive fri
for al Modsigelse.1 Ganske let at omgaas var han saaledes ikke,
og ikke hlot mellem ham og Ministrene var der jævnlige Sammen
stød, men ogsaa mellem ham og Moderen kom det til Rivninger,
naar han fandt paa et eller andet, som hun ikke kunde billige.
Juliane Maries Uforstand paa Penge var tillige et staaende Strids
emne; haade Arveprinsen og Guldberg var meget økonomiske,
og selv om de var enige med Dronningen om, at man i høj Grad
burde efterstræbe Popularitet, og gerne øste Naadesbevisninger,
Titler og Baand ud for at skaffe sig Venner, vilde de dog helst
spare de rede Penge, medens Juliane Marie gav Pengegaver til
højre og venstre og altid var i stor Pengeforlegenhed.
Brydninger om sligt var dog rent forhigaaende, og hvad de
egenlige Statssager angaar, handlede Prinsen sikkert yderst sjælden
selvstændig.
Vi staar derefter ved Spørgsmaalet om den Mands Indflydelse,
med hvis Navn Eftertiden har stemplet disse Aar. Spørgsmaalet
kan ogsaa formuleres saaledes: i hvor høj Grad er Guldbergs
Vilje identisk med den, der for Samtiden fremtraadte som Hoffets?2
Guldberg var før den
17
. Januar saa nær knyttet til Juliane
Marie og Arveprinsen, som han kunde blive, og det kan straks
fastslaas, at der efter den Tid ikke noget Øjeblik er Tale om,
at dette gensidige Hengivenhedsforhold svækkes. Naar det en
enkelt Gang under en Brydning mellem Guldberg og Schack Rath-
lou hedder sig, at man vil lade Guldberg falde, er dette rent løs
Tale;3 i alle Bernstorffs Breve tales der end ikke om, at Guld
berg staar mere eller mindre fast i Kongefamiliens Gunst; at han
er urokkelig, er en Kendsgerning, der i alle Forhold regnes med.
Det er muligt, at der var Tider, hvor Guldberg kan have ønsket