Previous Page  80 / 302 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 80 / 302 Next Page
Page Background

Bl

Alle samtidige Iagttagere er enige om, at Guldberg i de

forste Aar indtog en yderst forsigtig Holdning og sørgede for

saa lidt som mulig at støde an mod Ministrene, medens hans

Ærgerrighed dog laa i ulmende Glød. Woodford har givet en

udførlig Skildring af ham fra Sommeren

1773

, hvis Kærne­

punkt netop er dette, 1 og det samme Indtryk giver Bernstorffs

og andres Udtalelser.

Guldbergs Betydning for Hoffets hele

Stilling er overordentlig stor, Juliane Marie foretager sig intet

uden at raadspørge ham, og Arveprinsen er hans Talerør. Paa

afgørende Punkter er det Guldbergs Principper, der gør sig

gældende, det er hans Uvilje mod Adelen, der skaber Hoffets

Fordom, det er ham, der er udpræget dansk og bestemmer Hoffets

udprægede Danskhed.

Straks efter

17

. Januar lagde Hoffet et stort Omraade ind

under sig. Alt, hvad der hed Naadesbevisninger, Titler og Deko­

rationer og saa vidt muligt alle Embedsbesættelser, afgjorde det

egenmægtigt og tillod ingen Indblanding fra Ministrenes Side.

Dette blev et Hovedstridsspørgsmaal; thi her var det, at

Hoffet tidligst og hyppigst benyttede Kabinetsordrer og skød Kon-

seillet til Side. Uafladelig og fra alle Sider klages der over sligt.

For at vinde Popularitet, for at knytte Folk direkte til sig eller

hindre Ministrene i at belønne, hvem de ønsker, eller ansætte,

hvem de anser for bedst skikkede, anvender Hoffet hensynsløst

Kabinetsordrer. Det hænder til Stadighed, at der falder en Regn

af Titler eller Ordner, som Ministrene ikke har Anelse om, eller

paa Folk, de positivt har erklæret for uværdige. Hver Gang

der er betydelige Embeder ledige, kræver Ministrene, at Besæt­

telsen skal drøftes eller afgøres i Konseillet, men Hoffet afviser

enhver Drøftelse, hyller sine Overvejelser i Hemmelighedsfuldhed

for pludselig at træffe en Afgørelse efter Motiver, der ofte er

Resultatet af en Intrigekamp mellem dem, der for Øjeblikket er i

Gunst.2

Følgerne ses klarest, naar det f. Eks. lykkes underordnede

Embedsmænd ved direkte Henvendelse til Hoffet at skaffe sig

Naadesbevisninger, som vedkommende .Minister ikke vil gaa ind

paa, eller som hele Konseillet har modsat sig. Konseillets og