111
.
A. P. BERNSTORFF
OG KAMPEN MELLEM HOF OG STATSRAAD.
(
1773
-
1780
.)
A t der, før Guldberg, støttet af Juliane Marie og Arve
prinsen, naaede sin egenlige Magtperiode efter Bernstorffs Fald,
stod en Kamp mellem ham og de høje Statsembedsmænd, er en
velkendt Sag. Uklare har derimod Kampens Enkeltheder været
og fremfor alt de forskellige optrædende Personers Stilling.
Den Brevveksling, som Bernstorff under hele sit Ophold i
København førte med Ditlev Reventlow, muliggør en dybere Ind
trængen.1 Fra Begivenhedernes Centrum skildrer Bernstorff i ud
førlige, ugenlige Breve den Udvikling, han lever med i. Alle Be
givenheder og Personer omtales med uforbeholden Kommentar og
Kritik; der gives ræsonnerende Oversigter og Tilbageblik. Kilden
er ikke blot samtidig, men de mange Tilfælde, hvor Kontrol er
mulig, viser, at den er i høj Grad tilforladelig. Bernstorffs Loyali
tet og Sandhedskærlighed gennemtrænger den, den personlige Farve
fjernes let fra det rene Sagforhold. Saaledes kan vi nu forsøge at
fremstille de virkende Kræfter, Magtkampens indre Forløb og deri
gennem fastslaa Bernstorffs Forhold til det guldbergske System.
Prøver man herpaa, da standser man først ved det Navn paa
Magtens Kilde, der idelig træffes i Samtidens Breve. Hvad var
egenlig Hoffet? Af hvilke Magtfaktorer bestod det?