60 / 302
41
indviede. Inden for Bankdirektionen rejste der sig Modstand mod
Forslaget, thi, selv om dette tog sig ret fordelagtigt ud for de
mindre indviede Aktionærer, idet Renteindtægten af de Obliga
tioner, man fik for Aktierne, syntes noget større end det Udbytte,
man havde haft af disse, gav det dog til syvende og sidst
ikke Aktionærerne fuldt Vederlag, da den Beregning af Bankens
Status, man fulgte, ikke satte Aarsindtægterne højt nok. Prin
cipielle Betænkeligheder ved at overlade Staten Banken har sikkert
ogsaa gjort sig gældende; Reinhard Iselin, Johan Henrik Des-
merciéres, von Herck og Joost von Hemert, Københavns første
Handelsmatadorer, gjorde stærk Modstand, og kun ved den for
ham meget usædvanlige Energi, hvormed Thott, der var første
Direktør, greb ind, lykkedes det at faa Bankdirektionen med.
Sidst i Januar var de foreløbige Underhaandsforhandlinger saa
vidt fremadskredne, at Sagen kunde gaa gennem Overskatte
direktionen til den ekstraordinære Finanskommission, hvor man
den
3
. Februar oplæste og bifaldt Overskattedirektionens Plan
„Bankens Forandring angaaende“ . Den 8. Februar refererede
A. P. Bernstorff paa Overskattedirektionens Vegne Sagen i Kon-
seillet og fik Kongens Underskrift paa en Forestilling, som han
havde forfattet. Mellem Sagens Akter, der nu er højst ufuld
stændige, findes denne Forestilling ikke; derimod kendte M. L.
Nathanson i
1844
en lignende udførlig Forestilling af
11
. Februar
med Kongens endelige Resolution af
15
. Februar. Indholdet af
de to Forestillinger maa være ens; den, vi kender fra Nathan
son, er i ethvert Fald udarbejdet af Bernstorff og Schimmelmann,
og skønner jeg ret, har Bernstorff affattet den. Forholdet er vel
det, at man den 8. Februar har gjort de foreløbige Skridt, den
14
.—
15
. de endelige; i Mellemtiden var der Forhandling om Sagen
i den ekstraordinære Finanskommission.
Planen var dog hermed ingenlunde gennemført, og før den
blev forelagt Aktionærerne til Vedtagelse, kom der en Standsning,
der kun fjernedes ved Bernstorffs Virksomhed. Schimmelmann
blev nemlig bange for den Storm, der havde rejst sig, da Sagen
blev kendt i videre Kredse. Ængstelsen for, at Regeringen trods
Tilsagnet om, at Banken skulde beholde sin egen Bestyrelse og