57 / 302
38
Han savnede Energi og Initiativ, Sagkundskab og Orden. Der
klinger gennem hans Tale om danske Forhold en Klage, han
allerede gav Udtryk kort efter Struensees Fald, den nemlig, at
Landet i høj Grad manglede dygtige Folk.1 Schimmelmann mente
det samme, og Klagen vender idelig tilbage. I Spidsen for Re
geringskontorerne føltes Mangelen stærkest, og selv om der fandtes
de fornødne Personer, saa hindrede man dem principmæssig i at
gøre sig gældende. Først og fremmest burde der efter Bern-
storffs Mening i Spidsen for de vigtigste Departementer, danske
og tyske Kancelli, sættes Chefer med*vidtstrakt Myndighed og
Ansvar. De to Kollegier, og særlig det danske, rammes af en
Dadel for Planløshed og Sløseri, som Bernstorff ikke var ene om;
Midlet derimod fandt han i Genoprettelsen af de gamle Over-
sekretærstillinger, som før Struensee havde været beklædt af Thott
og hans Onkel. Der maatte være Chefer, der kunde køre de De
puterede og det underordnede Personale i stramme Tøjler og lede
alt efter faste Principper. Bernstorff stillede store Krav til sit
eget Arbejde, men derfor ogsaa store til andres, og hans første
Fordring til en Regering var gennemført Orden og Planmæssig
hed. Det uregelrette og tilfældige var for ham det fordærveligste
af alt.
Derfor bliver hans Ideal en Række Mænd med stor og sikker
Myndighed i Spidsen for Kollegier og Kancellier. Med streng
Disciplin nedad til skal forbindes afgørende Indflydelse op efter.
Den øjeblikkelige Situations Krav forbandtes hermed, og Bern
storff havdeikke været længe i København, før det var ham
klart, at hvad der trængtes til var, at ensaadan Kreds af dyg
tige Kollegiechefer, der samlede vilde sidde inde med Kundskab
om alle Landets Forhold, ogsaa fik den afgørende Myndighed.
Hvad der i den første Tid kommer frem i Antydninger, bliver
siden hans skarpt formulerede Program: den Myndighed, som
Kongen ikke kan udøve, skal lægges i Hænderne paa Statsraadet;
dettes Medlemmer — eller de fleste af dem — skal være Chefer
for Kancellier og Kollegier; alle Afgørelser skal træffes i Kon-
seillet ved Stemmeflerhed, ingen Vej — fra oven som fra neden —
gaar til Kontorerne uden gennem vedkommende Chef.2