Previous Page  37 / 302 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 37 / 302 Next Page
Page Background

18

skyldningen for Upaalidelighed; Osten skulde været altfor ængstelig.

Osten svarede i et Brev den 9. Januar,1 at han ikke vilde nægte,

at han var ængstelig, men ikke for sin egen Skyld, men for

*•

Statens, „hvis Kræfter udtømmes og ødelægges ved en slet Hus­

holdning, der som en Kræftskade vokser hver Dag og udbreder

sig til alle Styrelsens Grene. Rigets Indtægter synker aarlig, og

Udgifterne vokser daglig; vi kan ikke forøge de første, og vi vil

ikke indskrænke de sidste. Bliver vi ved paa den Maade, gaar

Riget ufejlbarlig til Grunde, og Alverdens Mod og Tapperhed

kan ikke redde en Stat fra Bankerot, naar alle Hjælpekilder er

udtømt.“

Angrebets Adresse er tydelig nok, og til Overflod beder

Osten udtrykkelig Arveprinsen om at befale den nedsatte Finans-

kominission først og fremmest at, indføre Besparelser og nægte

enhver ikke absolut nødvendig Udgift. Men her traadte han i

Modsætning til dem, der var stærkere end han selv. Han mod­

arbejdede Schimmelmanns og A. P. Bernstorffs Finans- og Bank­

plan; omvendt søgte de i god Forstaaelse med Schack Rathlou

at styrte ham, og hans Standpunkt i Finansspørgsmaalene frem­

skyndede hans Fald.

Ligesom i September skød han i Begyndelsen af 1773 det

økonomiske Hensyn i Forgrunden ved Overvejelserne om Rust­

ningerne mod Sverige, da man, paa ny opskræmmet ved en Flaade-

rustning som Gustav III lod foretage i Karlskrona, foretog en

tilsvarende for at sikre sig mod et muligt Angreb til Foraaret.

Ængstelsen var ganske overdreven; men kun Osten var saa vis

herpaa, at han turde sætte Hensynet til Statens Finanser i første

Række. „Jeg frygter ikke Svenskerne; men jeg frygter vore Kredi­

torer, som man ikke kan jage hort med vore Hære eller vore

Flaader,“ skrev han til Arveprinsen, og dristig citerede han en Ytring

af Frederik II om Frankrig, at det første Kanonskud vilde foraar-

sage Statens Bankerot. Afgørelsen gik ham ved Schack Rathlous

Indflydelse imod og Flaaden blev rustet, men han søgte stadig at

holde igen. Ganske vist var Formaalet rent defensivt; men hvis

Sverige angreb Rusland, var man dog traktatmæssigt forpligtet

til Angreb, og der er adskilligt, der tyder paa, at man ikke har