10 / 54
9
ogsaa skulde give Laan mod en billig Rente, men paa
Forslag af Severin Abrahams udgik denne Bestemmelse
straks, og Eftertiden har al Grund til at være ham taknem
melig herfor. Foreningens Formaal blev udelukkende af
liuman Art: Foruden at hjælpe de Syge skulde man ar
bejde for Dannelsen af en Alderdomsforsørgelsesfond.
Kontingentet fastsattes til 14 Kr. om Aaret (1.75 Kr. i otte
Maaneder) samt én Krone i Indskrivningspenge. Det sid
ste Punkt paa Programmet var Oprettelsen af en Stiftelse,
der for de tilstedeværende stod som en saa fjern Mulig
hed, at man ikke tog den helt alvorlig. Nogle Talere
holdt paa, at kun Scenekunstnere skulde optages i For
eningen, medens andre vilde gøre den mere rummelig,
saaledes at vidt forskellige Mænd, som for Eksempel Tea
terchef Fallesen og Direktør Rantzau i “Kisten”, kunde bli
ve Medlemmer. Omsider enedes man om at lade Bestyrel
sen affatte Bestemmelser herom. Foruden Severin Abra
hams kom Ledelsen til at bestaa af de kendte Skuespil
lere J. F. S. Dorph-Petersen (Næstformand), Sophus Neu-
mann og Christian Zangenberg. Stifterne følte med Rette,
at hvis Tanken skulde føres videre ud i Livet, maatte der
stærkere Kræfter til, end de raadede over. Derfor forlod
de Ledelsen samme Dag, Foreningen blev stiftet, og de
indtraadte aldrig senere i Bestyrelsen. Begyndelsen til
Velgørenhedsværket var uhyre beskedent: Formuen be
stod af fire Kroner og ti Øre — Resten af Grisens Indhold,
som Udgifterne til de forberedende Møder havde levnet.
Denne “Grundfond” overrakte Frederik Christensen paa
Stiftelsesdagen den nyvalgte Kasserer, Rodemester Valde
mar Møller (1836—1922), der trofast, med sjælden Kær
lighed til Foreningens Opgave, varetog Hvervet i 42 Aar.
Da han træt af Dage i 1921 forlod sin Stilling og efterfulg
tes af Sekretær Valeur Fausbøll, var Formuen vokset til