15 / 388
12
5,£H^?n og øæbettgtøebfotbtebe tern til Dtegn*
for flige frrdfbccrbigc Jpanbfinger*” —
Sntet flM'e tneere froenfe mig, enb at giere
mig Ufltbig i faaban ?[ftajeftcefett6 SQftsfSag;
(vuorfcre jeg iffc fifritter for af £aane offentlige
gccanjlaltwnger, men om muettgt, meb mi*
ne faa og ringe
2
^ ftg te r
t
at mrfe tH
9
?t?tte
og Øamt, ba jeg meb muefigfte
33
arfom^et) iffe
£atmUet 6erøce anbet> enb fttiab jegtroebe, t)etr
funbe for&ebrcs.
Dg ba jeg iffc troer at
$ave angre&et mine SJte&borgcres QSre, £aa*
ber jeg, at torDe uare mit fftawj befien&t,
font cn s
3
ftanb ber v il fuarc til f_mab jeg fcar
f^ccttct.
^eg tilflaaer vel, at ber neppe ftn«
ieé nogen ©ag af bette ©(a<$5 faa tiiftrceffe*
lig ftar og optyf! meb ©cunbe, at ben jo fa«
forDunflesS meb S)iObgrunbe
,
og tteb fmbrige
£Senbinger faae en ganfFe tnobfat $infeeffe,
men jeg faaber bog,
at §uab benne ©aø
<tngaacr, naar mtg tilflcebea tilbørlig ^ iD ,
man tiØabet migfetø at ferftare mine £>rb, og
man DUttcerbige bemen atøorIig$
3
ebømmelfe,
at enbogfaa Sftobgrmtbene tifltgemeb ftecre
£)mftanbig§eber f M jlfaffe ben et ffarete
21arfagen, £t)orfore jeg fremfarter mine 'San fer
©ffentlig, er for bet førfte, at be gor&ebtinger,
fom jeg enfÉebe, fan iffe alle for ncemerenbe £ ib
iucsrffojtteø
,
men maa fceroe ttt$8acan|enn&*
treffe,